4. maj

Kl. 20.30 kom meddelelsen over den danske radio fra London: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at tyskerne i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig. Oplæseren af det glade budskab var Johannes G. Sørensen, hvis forældre havde en boghandel i Ansager.

Helfred Jensen boede på Nygade. Da han havde hørt budskabet i radioen, løb han over skinnerne for at komme ned på torvet. Hvor før foderstof holdt til, var der den gang lade hvor man opbevarede tørv inden de blev sendt til Esbjerg. Der stod 2 tyske soldater. Da de hørte nyheden, smed den ene sit gevær og dansede rundt.

5. maj

Tyskernes kapitulation trådte i kraft kl. 8.

Tage Pedersens beretning

Om morgenen blev flagene hejst i den ganske by. Også på torvet gled flaget naturligvis til tops, og da kirkeklokken kimede freden ind, kom det ligesom af sig selv, at folk samledes på torvet, hvor de sang fædrelandssange og hørte på taler af blandt andre lærer Vad og snedker Botilius Sørensen.

Alle var glade og lykønskede hinanden med freden. Nu ville alt jo blive godt igen. Lidt op ad dagen kom en lille blå Ford kørende. Bilen var fyldt med folk, der sad og viftede med skydevåben. Det var frihedskæmperne fra Skovlund, så nu fik man da at se, hvordan frihedskæmpere så ud. De kom for øvrigt flere gange om dagen for at holde ro og orden i byen.

På Ansager skole gik de tyske soldater stadig vagt, men nu turde byens fotograf, Edith Hansen, tage et billede af vagten. Da mørket faldt på, var der folk, der tog loven i egen hånd. Piger, der havde haft en eller anden forbindelse til tyskerne, måtte nu lide den tort at få håret klippet af. Men største delen af byens borgere glædede sig over friheden, nu da mørklægningsgardinerne var fjernet. Det var en fryd for øjet med alt det lys, der nu igen kunne strømme frit.

Fra Ansager arkiv

Efter befrielsen, var der mindst 6 piger/kvinder der fik klippet håret af af nogle der mente, de havde haft for meget med de tyske soldater at gøre. Nede ved hotellet, i et udhængsskab til fodboldresultater osv., var pigernes hår udstillet med etiketter med navne på. En kone som havde syet for tyskerne, blev også klippet. Dagen efter kunne man se hende spadsere på gaden i Ansager med tørklæde om hovedet, sammen med hendes mand, som hun holdt under armen. Han var stor og kraftig og gik med en stor stok, som han ligesom truede de forbipasserende med.

Karsten Madsen, Ansager Lokalhistoriske Arkiv