tirsdag 3 jun 2014 - Ansager
Håndboldpiger kan nå rigtig langt hvis de vil
Jytte og Jens Ole Mathiesen er henholdsvis holdleder og træner for håndboldpigerne
Jytte og Jens Ole Mathiesen er henholdsvis holdleder og træner for håndboldpigerne Foto: Ugeavisen Ansager
Det er ikke usandsynligt, at håndboldpigerne fra Skovlund og Ansager kan kravle op i 2. division, hvis de fortsætter med at ville sporten nok.

Træner Jens Ole Mathiesen er klar med en anden og hårdere træning efter oprykningen til 3. division.

»Hvis I vil det, kan I løbe lige gennem Jyllandsserien«. Sådan sagde Jens Ole Mathiesen til håndboldpigerne på Skovlund IF/Ansager IF, da han i 2012 blev deres træner. Forinden havde han i næsten en hel sæson fulgt pigerne tæt.

Overværet et utal af deres kampe, noteret ned og analyseret sig frem til kontinuerlige svagheder og kontinuerlige styrker. Især det sidste – styrkerne – fyldte godt op, da sæsonen var forbi, og Jens Ole Mathiesen takkede ja til at blive træner.

– Jeg havde egentlig lagt håndbolden lidt på hylden. Jeg har været elitetræner i et langt liv, og jeg skulle det ikke mere. Men så var der en af mine venner, der ringede og sagde, at jeg skulle prøve at se, hvad der skete i Ansager. Så blev min interesse alligevel vakt, og jeg kunne se, at der var både potentiale og også den rigtige vilje og målrettethed hos de her piger, siger Jens Ole Mathisen.

Han stillede som krav, at holdet – der i 2012 spillede i serie 1 – rykkede op i Jyllandsserien. Det gjorde de, og de endte også med at virkeliggøre Jens Ole Mathiesens påstand om at kunne »løbe lige gennem Jyllandsserien«.

I maj rykkede SIF/AIF-håndboldholdet op i 3. division. Nu er de klar til en sæson med spillemodstand af en ny kalilber, og Jens Ole Mathiesen er klar med et matchende træningsprogram. Han er en af dem, der virkelig forlanger noget af sine spillere. Det kan kone og holdleder; Jytte Mathiesen, skrive under på.

Obligatorisk fitness

– Han gider ikke, hvis ikke spillerne selv vil spillet rigtig meget, siger Jytte Mathiesen.

– Nej, jeg er der ikke bare er der for at være der. Der er nogle, vi kalder »faktura-trænere«, men det er jeg ikke. Jeg har sagt nej til rigtig mange hold, for der er trænermangel rundt omkring, og hvis ikke jeg kan se ydelsen og kvaliteten i det, pigerne laver, så er jeg det forkerte sted, siger Jens Ole Mathiesen.

– Men de her piger ville godt. I de første måneder havde vi rigtig travlt, for der var nogle spillemæssige ting, hvor de ikke var skolet og skulle op på et højere niveau. Jeg kastede dem også ud i nogle lege og tog dem med på overlevelsestur, hvor de skulle løse opgaver. På den måde fandt jeg ud af, hvem der har leder-egenskaber i sig, siger Jens Ole Mathisen.

Han har selv været omkring håndboldlandsholdet og også selv været konkurrencesvømmer foruden at være bidt af volleyball, ræs og håndbold. Han nyder at opleve, at Skovlund-Ansager-spillerne nu begynder at stille krav til ham , for det er gode tegn.

Der er også blevet talt en del om, at træningen nu skal intensiveres. Fra at være frivilligt bliver det nu obligatorisk, at man går i fitness tre gange om ugen. Der bliver mere træning med tre- og femkilosbolde, mere kompliceret træning – som for eksempel at kæde løbebaner mere sammen og lave andre kombinationer i angrebet.

Trofaste tilskuere

Der er opstartsmøde onsdag 4. juni, hvor Jytte og Jens Ole Mathiesen og den anden holdleder, Sanne Lange, kan glæde sig over, at flere har ændret uddannelsesplaner for at kunne fortsætte som håndboldspiller i AIF/SIF. Uddannelser er blevet udsat, eller uddannelsesplaner i Odense og Aalborg er blevet lavet om til en uddannelse i Esbjerg.

– Fire-fem af pigerne har ændret uddannelse for at blive i området på grund af håndbolden. Det er flot, siger Jens Ole Mathiasen.

Endelig glæder han sig over, at håndboldholdet har et flottere tilskuerantal til sine kampe end mange andre byers hold oplever det – ofte har AIF/SIF flest siddende på tilskuerrækkerne, selv ved udekampe. Og han glæder sig over, at det sociale er i orden. Efter hver træningsaften sidder pigerne og træneren i cafeteriet i ti minutter. For at hyggesnakke. Det er så vigtigt, at hvis nogen har for travlt til det, bliver de ti minutter trukket fra træningen i stedet for.

Mai Møller Christensen, ugeavisen Ansager-Helle uge 23

vist 952 gange