fredag 8 mar 2024 - Ansager
Stort håndboldbrag i Skovlund-Ansager Hallen!
SAHK spiller på hejmmebane i Skovlund-Ansager Hallen
SAHK spiller på hejmmebane i Skovlund-Ansager Hallen Foto: Karsten Madsen
Søndag den 10. marts spiller alle SAHK's hold på hjemmebane og klubben inviterer alle deres fantastiske sponsorer og publikum til et ”Brag i hallen”

SAHK vil gerne takke og hylde klubbens dedikerede sponsorer for deres uvurderlige støtte til klubben. Alle sponsorer er med til at gøre en kæmpe forskel, og det vil klubben gerne honorere.

Alle sponsorer er inviteret til mad og drikke, kaffe og kage, hvor klubbens formand vil opdatere på klubbens status og ikke mindst takke sponsorerne for deres velvilje over for SAHK. Efter middagen er der oplæg fra klubbens træner til dagens 2. divisionskamp imod SUS Nyborg, hvorefter man går i hallen og ser de to divisionskampe!

Men det er ikke kun sponsorer, der er velkomne! SAHK og spillerne håber også på massiv opbakning fra vores fantastiske publikum til denne sæsonens næstsidste hjemmestævne.

Og som en særlig tak for publikums støtte vil alle tilskuere få GRATIS kaffe og kage samt saftevand til alle børn i pausen i 2. divisionskampen.

Trods udfordringerne med skader og graviditeter kæmper klubbens spillere med alt, hvad de har, for at få de vigtige point som holdene har brug for. SA HK glæder sig til at byde alle velkommen på søndag i Skovlund Ansager Hallen til en dag fyldt med sport, fællesskab og fejring af klubbens sponsorer!

De bedste hilsner fra
SAHK.

Se kampprogram: her

vist 269 gange