tirsdag 11 mar. 2025 - Ansager
Begivenheden har fundet sted
SAHK: Kan de overraske mod GOG
GOG fra 1. division gæster Skovlund Ansager Hallen tirsdag den 11. marts kl. 19.00 til pokalkamp

SA HK´s håndbolddamer har endnu engang bevist deres format ved at nå 5. runde i Santander Cup. De tidligere sæsoner har budt på intense pokalopgør mod stærke liga-hold som, Ikast Håndbold, Team Esbjerg og Ringkøbing Håndbold – kampe, der har sat SA HK på håndboldlandkortet trods hårde udfordringer.

Denne gang venter en ny stor opgave, når traditionsklubben GOG fra 1. division gæster Skovlund Ansager Hallen tirsdag den 11. marts kl. 19.00. GOG’s stærke og erfarne trup bliver en svær modstander, men SA HK’s hjemmebane har før været rammen om store præstationer, og holdet er klar til at kæmpe for endnu en sensation.

Kan SA HK’s pokaleventyr fortsætte, eller bliver det GOG, der trækker det længste strå?

Én ting er sikkert – det bliver kæmpet til det sidste, og vi håber på massiv opbakning fra lægterne!

GRATIS ENTRÉ – KOM OG STØT HOLDENE!

De bedste hilsner

SA HK

vist 193 gange