Skytterne står inde i husene, når de skyder. Husene er konstrueret så de opfanger en del af støjen fra skuddene.
De 4 støjhuse er bygget ved frivillig arbejdskraft, og der var et stort opbakning til projektet. Bestyrelsen har sørget for forplejning af mad og drikkevare under byggeriet. Materialerne løb op i 115.000 kr hvoraf de 75.000 kr blev sponseret af Danmarks Jægerforbund.
Støjhusene er alle navngivet. Fra venstre mod højre hedder de Bagduehus, Venstreduehus, Spidsduehus og Højreduehus. Udover disse huse, er der også en standplads, som kaldes en jægertrappe, det er her jægerne træner deres færdigheder. Her kommer de rødorange duer i forskellige retninger.
Skydeanlægget er fuldautomatisk. Man sætter sit kort i maskinen, akkurat som når man bruger sit Dankort. Der bliver nu automatisk trukket det beløb, som man har skudt for. Duerne sendes også automatisk op. Når man har valgt om det skal være højre, venstre eller dublet, udskydes duerne som ønsket fra det fuldautomatiske maskinhus.
Det er en udskreven regel, at man ikke skyder på dyr fra skydebanen, og man skulle tro at dyrene vidste det, da en ræv viste sig under skydningen. I dag lørdag den 28. september er sidste dag, hvor der skydes på banen inden vinter, men så går jagten jo også ind.
Skytterne har våben i alle prisklasser, enkelte har våben til 40.000 og 80.000 kr. så sporten kan være dyr at komme gang med, men til de penge får man også noget godt kram. Under skydningen i dag, demonstreret Anne Mette sit våben, som er en Beretta. Bo viste også sit våben frem, en Blaser også kaldt F3.
Bestyrelsen deler opgaverne imellem sig. Under skydningen skal der altid være en baneansvarligt, som i dag var John Jørgensen. Man kan også tage et jagttegn, det er Ingolf Knudsen, der uddanner de nye jæger. Hvert år bliver uddannes mellem 15 og 20 nye jægere i foreningen.
Jagtforeningen er meget imødekommende over for andre klubber, og ikke sjældent låner de deres klubhus ud til bl.a. spejdere, boldklubber, skoler, børnehaver og Globetrotterne.
Tak til Karsten Holm og John Jørgensen, der i dag fortalte om jagtforeningen og de nye tiltag samt viste rundt på skydebanen.
Johnny Enghave
Foreningen havde i 2007 omkring 172 aktive medlemmer, og medlemstallet er steget stødt lige siden. I dag er der således 320 medlemmer.
Foreningen har også mange sportsskytter. I 2011 havde klubben 7 DM titler og siden har der været medalje hvert år.
Skydebanen råder over 14,2 hektar, hvor de vilde dyr går frit omkring.
Skydebanen bliver godkendt hver andet år, og det er politiet, der kontrollerer og godkender banen.