Juletræsindsamling i Ansager og Skovlund
tirsdag 26. dec. 2023 - Ansager
Som altid starter SIF Ansager Håndbold det nye år med at indsamle julens mange træer

Juledagene lakker mod ende, og snart ryger de mange flotte, pyntede juletræer ud igen. Men fortvivl ej. SIF Ansager Håndbold hjælper jer gladeligt af med dem. I 2024 vil indsamlingen af juletræer foregå lørdag den 6. januar fra kl. 09.30 til 10.30 i både Skovlund og Ansager.

Det koster 25 kroner at få hentet sit juletræ på sin egen matrikel. Dette beløb kan man hænge i en pose på træet eller overføre via MobilePay til nummer 374844, mærket “SIF/AIF Håndbold”. Notér venligst "Juletræ + adresse".

Juletræet placeres foran huset, så det er synligt fra vejen. Hvis jeres juletræ ikke er synligt, vil det desværre ikke blive hentet.

I samarbejde med Ansager Fjernvarmeværk vil de indsamlede træer blive omdannet til flis, som anvendes til at fyre under kedlerne på varmeværket.

Håndboldudvalget.

vist 590 gange  

Udvalgte nyheder

tirsdag 16. jun. 2026 - Varde
Temaaften giver inspiration, værktøjer og sparring til lokale projekter
onsdag 17. jun. 2026 - Ansager
Nyt fællesskab skal styrke gymnastikken for børn og unge i området
torsdag 26. mar. 2026 - Ansager
Lørdag kan SIF Ansager sikre pladsen i Danmarksserien foran hjemmepublikummet i Skovlund Ansager Hallen.