onsdag 15 maj 2013 - Ansager
Udvikling: Musik
I Ansager har vi Musikken som vækststrategi.

Musikkens betydning for Ansager har udviklet sig kraftigt igennem årene og spiller i dag en stadig større og mere central rolle i byens liv, turisme og erhvervsliv.

Musikken har stor værdi for Ansager - dels i kraft af sin identitet i forhold til verden omkring, men bestemt også med sin egenskab som en livsbekræftende katalysator for det gode liv og samlingspunkt for byens borgere. der støtter op om og tager del i kultur- og musiklivet.

Musikken er én af de bedste budbringere mennesker imellem. I Ansager giver musikken os mulighed for at udskifte ord og tanke om afvikling, forfald og splittelse med udvikling, vækst og sammenhold. Potentialet i musikken er åbenbar og her tilstede i en grad, som ikke findes andre steder i Danmark.

Med musik som et af tre indsatsområder ønsker vi at understøtte og udbygge Ansagers eksisterende musikalske og kulturelle aktiviteter og dermed skabe synergi, økonomi, arbejdspladser, nye virksomheder, øget turisme og bosætning, udvikling og vækst.

Ansager skal være bikube for kreative, innovative, musikalske, kulturelle og kunstneriske netværker. Rammebetingelser herfor skal styrkes gennem fortsat forbedring, udvidelse, renovering og udbygning af områdets lokaliteter, faciliteter og aktiviteter i og omkring blandt andre Musik Galleriet, Mariehaven, Hotel Ansager, Hyttebyen, Kvie Sø, Møllen m fl.

vist 622 gange