fredag 26 nov 2021 - Ansager
SA Ribe HK i topbrag
Der bliver spænding og høj intensitet når SA Ribe HK tager imod NSK Krunderup i damernes 3. division på Lørdag i Skovlund Ansager hallen

Begge hold har den klare målsætning at rykke op i 2. division, og begge hold har for vane at lave rigtig mange mål.

Det er en kamp vi har set frem til i meget lang tid, for Vi ved at det er en kamp der SKAL vindes, for ikke at gøre det alt for svært for os selv i en meget tæt topstrid hvor 5 hold byder sig rigtig godt til.

NSK er et hold der spiller meget ligesom os, med stort fokus på kontra og hurtigt spil, så vi skal være klar fra start for ikke at blive sat af i starten.

Det er et hold med rigtig gode spillere på alle pladser, så alle spillere skal levere 100%. Gør vi det, er jeg også sikker på at det bliver en meget spændende kamp, og hvor vinderen står med de bedste kort på hånden til at ende helt i top.

En meget vigtig kamp

Det bliver uden tvivl en stor opgave vi skal på, men med udsigten til den nok vigtigste kamp i SA HK’s korte historie, håber vi på at kunne trække endnu flere tilskuere i hallen, til at hjælpe os med at lægge et solidt tryk på modstanderne igennem hele kampen, for det bliver der uden tvivl om brug for mod NSK.

Vi har en god baggrundsviden om dem, og føler vi er rigtig godt forberedt på, hvad de kommer med. Og kan vi få lukket ned for deres profiler, ser vi også gode muligheder for at lave et godt resultat, og skabe en smule luft til dem.

Kampen mod Viborg blev vundet uden kamp, da de ikke kunne mønstre et hold, hvilket gjorde at vi fik en ekstra kærkommen træning i forberedelserne til kampen. Det var vigtigt, også for at få de sidste detaljer på plads.

Kamilla Dahl er tilbage i truppen efter en mindre skade, men er meldt helt klar af den fysiske træner.

Vi glæder os som nævnt til kampen, og til igen at spille i Skovlund Ansager hallen. Ikke mindst fordi opbakningen til os er helt fantastisk, så jeg kan love at vi går på banen på lørdag og vil give ALT for en sejr til holdet, til Vores sponsorer og til byen, så Vi håber at alle møder frem med den samme kampgejst som vi gør – nu skal slaget stå mod rækkens måske største rival.

Vel mødt lørdag 13:30 i Skovlund Ansager hallen.

Truppen til kampen:

Marie Held
Amalie Schultz
Sarah Buhl
Kamilla Dahl
Nina Vassvik
Anne Marie Madsen
Kelsi Fairbrother Svane
Mathilde Strebøl
Mathilde Johansen
Mette Knudsen
Hanne Kristensen
Mathilde Bromerholm

De bedste hilsner
SA HK Skovlund Ansager Håndboldklub

Torben Mølsted, træner

Se plakat: Spil om puljens førsteplads

vist 342 gange