onsdag 1 maj 2013 - Ansager
Arkiv: Lauses historier og en cykeltur
Tegning af Lause
Tegning af Lause Foto: Ansager Lokalhistoriske Arkiv
Nyt fra Ansager Lokalhistoriske Arkiv

Vi har nu den første bog med Lauses historier færdig. Medlemmer af støtteforeningen får bogen gratis. Bogen bliver delt rundt i løbet af de næste par uger. Ikke-medlemmer kan købe bogen for 50 kr på arkivet.

Cykeltur

Arkivet har fået lavet et cykelkort over Ansager omegn. Vi vil gerne prøve kortet, så vi vil cykle turene. Første tur bliver onsdag den 15. maj kl 16 med start fra arkivet på Stationsvej 3.

Turene er på 10-12 km og alle er velkomne til at cykle med og evt. kommentere det, vi ser undervejs.

Bemærk den ændrede dato for cykelturen. Vi har måttet flytte datoen, da der tirsdag er møde om "Ansager 2018" lige på det tidspunkt, vi havde valgt til cykelturen, og vi på arkivet er med i Ansager 2018 projektet.

Ove Nørager-Nielsen

vist 617 gange