lørdag 20 okt 2018 - Kvie Sø
Video: Falk på vingerne ved Kvie Sø

Falkoner Frank Skaarup fra Suldrup i Himmerland gav lørdag opvisning med sin falk ved Kvie Sø

Det var muligt at komme meget tæt på falken under opvisningen. Publikum dukkede sig og gøs, når falken kom susende kun få centimeter over deres hoveder.

Falken var en lannerfalk, der normalt ikke ses i Danmark, men lever i Afrikas ørkener. Falken dannede par med falkoner Frank Skaarup, som demonstrerede falkens hurtighed. Falken fik også vist, at den har sin egen vilje og ikke sådan lader sig lokke. Den fløj på en lille afstikker midt i showet.

Under falkens fravær var der rig mulighed for at stille spørgsmål til Frank Skaarup.

Falk og falkoner blev dog forenet igen inden showet var slut.

Karsten Madsen

vist 386 gange