tirsdag 10 jan 2017 - Ansager
Juletræer blev til varme
Håndboldpiger indsamlede ca. 300 brugte juletræer, som nu gør gavn som brændsel i fjernvarmeværket

Nu er julen 2016 endegyldigt forbi, og der var lørdag formiddag mulighed for at komme af med sit brugte juletræ ved SIF/Ansager håndboldafdelings årlige juletræsindsamling.

U14 pigerne og deres forældre trodsede det våde vejr, og hentede ca. 300 træer i Skovlund og Ansager. Træerne blev leveret til Ansager varmeværk, hvor de bliver lavet til flis. Bagefter var der hygge med boller og tiltrængt varm kakao i SA-hallen.

Mange havde sat træerne ud til vejen. En del havde enten ikke haft et juletræ, eller var endnu ikke klar til at komme af med det, men valgte alligevel at donere en skilling.

Tak for god opbakning.

Margrethe Johansen, på vegne af "Juletræsindsamlings udvalget"

vist 614 gange