søndag 18 dec 2016 - Ansager
Juleoptog med FDF-orkester i front
Juleoptog i Ansager 2016
Juleoptog i Ansager 2016 Foto: Karsten Madsen
En stor skare børn og voksne fulgte juleoptoget rundt i Ansager med stop ved plejehjemmet

Efter hornmusikken fulgte Preben Lassens heste, der forklædt som rensdyr trak en julepyntet hestevogn fyldt med børn. Julemanden havde taget sin kone med og begge kastede med karameller, som hurtigt blev samlet op af de mange børn, der sværmede omkring dem.

Optoget holdt en pause ved plejehjemmet, hvor FDF-orkesteret gav nogle ekstranumre, mens julemand og kone hilste på beboerne.

Ankommet til torvet var der tid til nogle ekstrature med hestevognen rundt i byen, så alle kunne prøve en tur.

Borgerforeningens juleoptog sluttede på hotellet, hvor et flot pyntet juletræ ventede på børnene.

Karsten Madsen

vist 1159 gange