Håndboldsæsonen står for døren og Sif/Ansagers 3. division damehold starter på hjemmebane i Skovlund Ansager hallen allerede nu på søndag den 25. sept. Kl. 13:30
Der venter holdet nogle store udfordringer i den kommende sæson, da ikke mindre end tre af sidste års spillere er gravide, Camilla Holst, Ninna Baldsgaard og Kelsi Fairbrother. To spillere er flyttet til København, Emilie Jensen og Mathilde Hansen. To er helt stoppet, Nina Vassvik og Anna Thomsen.
På trods af stor afgang har holdet også fået tilgang af ny unge spillere fra ”egen avl” samt nogle af ”de gamle” som var gravide sidste år er vendt tilbage.
Det nuværende hold har givet hinanden håndslag på: ”At de vil kæmpe røven ud af bukserne” og gøre alt, hvad de kan, for at få de point der skal til for at blive i 3. division. Dameholdet, der er klubbens højest rangerende hold, er trods alt klubbens flagskib.
Pigerne, og alle der er omkring holdet, håber at det trofaste hjemmepublikum stadigvæk vil bakke op og være med til at skabe stemning i hallen ved alle hjemmekampe.
Vi glæder os til at møde jer på søndag kl. 13:30
Håndboldpigerne Sif/Ansager
Se plakat: Sif/Ansager-Mejdal
Udvalgte nyheder
- Den 1. kl. 19.19Håndboldsøndag i Skovlund Ansager Hallen
SA HK's damer kæmper i 2. division og Serie 3