torsdag 28 apr 2016 - Skovlund/Ansager
Fejring af vor nye sognepræst i tre kirker
Indsættelsesgudstjeneste og reception for vor nye sognepræst Trine Lydeking Taylor
Indsættelsesgudstjeneste og reception for vor nye sognepræst Trine Lydeking Taylor Foto: Privat
Indsættelsesgudstjeneste og reception for sognepræst Trine Lydeking Taylor i Ansager, Skovlund og Stenderup

Sognepræst Trine L. Taylor er nu officielt ansat som sognepræst i pastoratet. Trine Taylor har som vikar virket i stillingen i et halvt år, så vi har haft rig lejlighed til at stifte bekendtskab med hendes kvaliteter som sognepræst.

Trine Taylor har vist, at hun i det kirkelige rum formår at fange sine tilhørere med sine fine prædikener og taler, og vi har lært hende at kende som en meget pligtopfyldende person, der gerne deltager og yder en indsats.

Der er undervejs faldet mange rosende ord om vores nye præst, og vi glæder os til at kunne fortsætte samarbejdet - gerne mange år frem i tiden.

Der er fastsat indsættelsesgudstjenester med efterfølgende reception i pastoratets tre kirker på følgende dage:

Stenderup Kirke lørdag den 21. maj 2016 kl. 14.00

Skovlund Kirke søndag den 22. maj 2016 kl. 9.00

Ansager Kirke søndag den 22. maj 2016 kl. 13.30

Vivian Gosch

vist 661 gange