fredag 21 aug 2015 - Skovlund/Ansager
Åens dag
Broen over Varde å ved den tidligere spærredæmningen er målet for gåturen på Åens Dag
Broen over Varde å ved den tidligere spærredæmningen er målet for gåturen på Åens Dag Foto: Karsten Madsen
Kom og vær med til at fejre åens dag søndag den 23. august.

En dejlig gåtur ved skov og å. Både Grindsted, Ansager og Varde å kan nydes på denne tur.

Der er start fra Ansager ved Skovlund/Ansager Hallen kl. 13.00 og fra Torvet i Skovlund på cykel kl. 13.00 samt fra Vejlevej 65 til fods kl. 13.30 (husk støvler). Der er opsat små flag på begge ruter.

Ca. kl. 14.30 mødes vi fra begge gåture ved den tidligere spærredæmning (for enden af Kanalvej i Ansager). Her er Skovlund/Ansager Udviklingsråd vært med lidt til ganen og der vil blive fortalt om det kommende projekt ved den gamle spærredæmnings område.

Snyd ikke dig selv for en gåtur i en dejlig natur tæt ved skov, mark og å, så tag naboen og vennerne under armen og mød op. Er gåturen for lang er du også velkommen til at køre til stedet via Kanalvej forbi tennisbanen og spejderhuset.

Med venlig hilsen og vel mødt,
Skovlund/Ansager Udviklingsråd

vist 757 gange