torsdag 26 mar 2015 - Ansager
Vil du vinde et minicruise for 2 personer?
Så mød op i Skovlund Ansager Hallen på søndag kl. 15.30 til 3. divisionskampen

Her vil U-14 spillerne sælge tipskuponer til 3. Divisionskampen mellem SIF/Ansager og Team Vest.

En kupon koster kun 5 kr., og du må købe alle dem du vil. Ved køb støtter du U-14 spillernes håndboldtur til Ungarn.

En stor tak til Salon Hårshoppen v/ Lene Uhd i Skovlund som har sponseret præmien. Også en stor tak til ”Min Karl Jørn Købmand” og Morten fra Dagli´brugsen, som har sponseret flotte gaveæsker med vin og chokolade.

Så kom frisk - støt vores håndboldpiger til sejr. Hvis de vinder kampen er de videre til oprykningsspillet til 2. Division. Og husk at tippe på kampen - Det kan hurtigt blive en meget sjovere søndag.

Også en kæmpe tak til alle de borgere, som har støttet spillerne ved at købe gødning og kalk. Vi fik i alt solgt 188 poser gødning og 133 poser kalk.

Til sidst en tak til Bent Haahr, som er behjælpelig med at holde styr på spillernes deltagerbetaling.

Ulla Dahlmann, på vegne af U-14 piger og drenge

vist 485 gange