fredag 30 maj 2014 - Ansager
Navne: Julie er bidt af speedway
Julie Lykke Nielsen fra Ansager
Julie Lykke Nielsen fra Ansager Foto: Leroy Maurice
Hun er Nicki Pedersen-fan og ser mange løb med sin far. Og til sommer skal 12-årige Julie selv prøve at køre speedway.

Bare 12 år gammel er Julie Lykke Nielsen fra Ansager så ivrig en speedwayfan, at hun helst skal med sin familie ud til alle speedwayløb, hun kan komme i nærheden af – især hvis idolet Nicki Pedersen er på plakaten. Derfor var Julie og hendes familie naturligvis også til speedway i onsdags, hvor Holsted Tigers vandt over Esbjerg Motorsport med 46-38, og Julie kunne klappe af »sin Nicki«.

Interessen for speedway har hun fået gennem sin far, Lars Nielsen, som også er bidt af en gal motorcykel, og på onsdag hiver far og datter på ny familien med til et løb med Nicki Pedersen.

– Hun får så lov at komme om i ryttergården bagefter og sidde på Nicki Pedersens cykel, og faktisk skal hun også selv prøve at køre speedway her til sommer. Men vi håber lidt, at hun ikke får mod på mere, for det er jo en farlig sport, ler Lars Nielsen.

Mai Møller Christensen, Ugeavisen Ansager-Helle

vist 1179 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

august
februar
september