mandag 7 okt 2013 - Ansager
Charmeoffensiv fra Ansager Byudvikling
Ambassadører for Ansager Byudvikling
Ambassadører for Ansager Byudvikling Foto: Johnny Enghave
Frivillige ambassadører vil besøge alle husstande i Ansager og omegn

Nedenstående flyer lander i alle postkasser i Ansager og omegn i løbet af den kommende uge. Flyeren er udarbejdet af medlemsudviklingsgruppen, som har til opgave at rekruttere medlemmer til foreningen for Ansager Byudvikling. Gruppen består af 23 frivillige ambassadører, der brænder for at sprede budskabet om byudviklingsplanen og samle medlemmer.

Men hvorfor blive medlem af endnu en forening? Foreningen for Ansager Byudvikling har udarbejdet en seriøs plan for byens udvikling i troen på, at Ansager med konkrete tiltag kan undgå at sygne hen og forsvinde på landkortet. Tilgangen til planen er professionel, men realiseringen afhænger af, at der samles et stort antal medlemmer. Et stort antal medlemmer vil sende et seriøst signal til fundraisinggrupper og andre vigtige instanser om en bred opbakning til projektet, så Foreningen for Ansager Byudvikling ikke blot bliver endnu en forening i mængden.

På denne baggrund besøger ambassadører fra medlemsudviklingsgruppen alle husstande i Ansager og omegn i uge 42-44. Her vil der være mulighed for at høre nærmere om projektet og tegne medlemsskab. Det er også muligt at tegne medlemsskab her på siden  ansager.info 

Læs mere her: ansager.info

vist 859 gange