Udkanten kan selv skabe udvikling

Der er håb for udkanten af Danmark, hvis de lokale borgere er indstillet på, at de skal redde sig selv.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Seniorrådgiver, ph.d. Hanne Tanvig har analyseret udviklingen 10 steder i landet og opstillet en model for, hvad der skal til, for at der kan skabes udvikling i Udkantsdanmark.

»Konklusionen er, at det kan lade sig gøre at skabe udvikling mange steder i yderområderne; det kræver først og fremmest, at der er borgere, som selv tager initiativ,« forklarer hun.

Men gør det selv-ånden gør det ikke alene. Landsbyerne skal turde tænke stort, organisere sig og samarbejde med kommunen og investorer udefra.

Ifølge Hanne Tanvig er der allerede meget initiativ i Danmarks yderområder, men samtidig også skepsis over for at arbejde sammen med kommunen og staten, fordi man i de små samfund føler sig som ofre for den politik, der har været med til at affolke dele af landet. I undersøgelsen beskrives bl.a. udviklingen i landsbyen Vestervig i Thy, hvor borgerne har stiftet og skudt 200.000 kr. i et anpartsselskab, som de seneste år har opkøbt tomme og forfaldne huse, og hvor borgerne har søgt og modtaget midler fra bl.a. Realdaniafonden.

Lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet, genkender, at beboerne i landsbyer selv kan skabe udvikling.

Skal udnytte geografien

»Nogle steder kan de udnytte geografien eller naturen, f.eks. på Læsø, hvor de har Læsø Sydesaltet, eller Samsøs kartofler, men alle steder kan opsøge udviklingen,« siger Jørgen Møller.

Gunnar Lind Haase Svendsen, der er professor på Center for Landdistriktsforskning, er enig i, at udvikling også skal komme fra landsbyerne selv, men han peger dog også på, at flere betingelser skal være til stede, før de små samfund igen kan tiltrække tilflyttere: Der skal først og fremmest være job.

Han står bag en national spørgeskemaundersøgelse, som viser, at der generelt er et positivt syn på landdistrikterne i befolkningen.

»Morten Korch har ikke levet forgæves, og få taler i dag om ”den rådne banan”,« siger han.

Carsten Hansen (S), minister for By, Bolig og Landdistrikter, glæder sig over undersøgelsens konklusion. Han opfordrer ildsjælene i yderområderne til at samarbejde med nabobyerne i fremtiden.

»Dette viser, at der er mulighed for vækst uden for de større byer, men også at ildsjælene ikke kan klare det selv. Men mange steder kan små og løsrevne projekter understøtte hinanden, hvis man kobler sig på hinandens udvikling f.eks. i turistprojekter i to eller flere nabobyer,« siger han.

Helt så simpelt er det dog ikke, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Hjælp til iværksættere

»Det er meget vigtigt, at der er de rette forudsætninger for at skabe job i et lokalsamfund, f.eks. ved mikrolån til iværksættere udvalgte steder i landet og lynhurtigt bredbånd overalt, så det overhovedet kan lade sig gøre at skabe et lokalt erhvervsliv,« siger Steffen Damsgaard.

Han peger på, at kommunerne i Danmarks yderområder ofte er de kommuner, der har den trangeste økonomi og derfor har sværest ved at finde penge til f.eks. at hjælpe en landsby med byfornyelse.

Derfor efterlyser Steffen Damsgaard endnu bedre muligheder for at søge statslige midler til byfornyelse i landdistrikterne, men han anerkender samtidig, at de små samfund kan blive bedre til selv at skabe udvikling.

»Desværre er det ikke længere en selvfølge, at man melder sig ind og engagerer sig i landsbyens borgerforening. Vi ser fortsat eksempler på, at borgerforeninger ikke har ændret sig i mange år og består af ældre borgere, der står for julebelysningen. Før man kan skabe udvikling, skal man defor etablere et lokalråd for alle interesser i landsbyen, så byen kan blive knyttet sammen, ellers kan man ikke tage det næste skridt og lave en plan for, hvad man overhovedet ønsker, der skal ske i byen.«