Det er skønt med en tur på cyklen, når solen skinner, og det dufter af forår – og så er det endda CO2-neutralt, man får motion, og det er ofte hurtigere end at tage bilen på korte distancer.

Der er mange gode grunde til at cykle. Thomas Hundebøl fra Kolding er en af dem, der elsker at hoppe på den tohjulede, når han fx skal handle i midtbyen.

Der er bare et problem. Han har ofte svært ved at finde en plads i et cykelstativ. 

Derfor skrev han til tvSyd gennem Spørg os med spørgsmålet:

- Hvorfor er cykelstativer i Koldings midtby designet, så kun hver anden bøjle kan benyttes, når der i forvejen er for få stativer?

Det undersøger vi her!

For smalt til cyklerne

Vi tager med Thomas Hundebøl ned i byen for at vise os, hvad det er for nogle cykelstativer, hvor man kun kan benytte hver anden bøjle.

Han har cyklen med og demonstrerer ganske rigtigt, hvordan der er for smalt til at sætte cykler i alle bøjler.

- Det giver jo ikke mening at have cykelstativer, hvor vi kun kan benytte hver anden bøjle. Slet ikke, når der i forvejen mangler cykelstativer, siger han.

Han har flere gange oplevet at måtte stille cyklen ved siden af stativerne, men når han kommer tilbage, er cyklen ofte væltet.

- Så er styret slået skævt, eller cyklen er på anden måde blevet beskadiget, og det er bare træls, siger han.

60 år gammel model  

Vi kontakter firmaet HITSA i Kolding for at høre, hvorfor der produceres cykelstativer, hvor kun hver anden bøjle kan benyttes.

HITSA producerer byrumsmøbler og cykelstativer og laver også det såkaldte KODA 5-cykelstativ, som Thomas Hundebøl er træt af.

Det viser sig, at KODA 5 har mere end 60 år på bagen og derfor står i mange byer.

- Det er et stativ, som ikke lever op til de standarter, vi anbefaler i dag, oplyser Jane Diederichsen, der er projektleder hos HITSA.

Hun forklarer, at der kun er 30 cm fra bøjle til bøjle. I dag er standarten 50 cm, og ved miljøcertificeringer kan man vælge et stativ med 60 cm mellem bøjlerne for at kræse om cyklisterne og få flere op på den tohjulede.

- Vi foreslår det ofte som et midlertidigt stativ, da det er nemt at flytte rundt med fx ved ombygninger, forklarer Jane Diederichsen.

Der mangler cykelstativer

Hos Kolding Kommune er man godt klar over, at der mangler cykelstativer, men ifølge teamleder i Trafik-, Vej- og Parkafdelingen Lise Nielsen er det svært at få plads til dem i midtbyen.

Hun forklarer, at Koldings midtby har smalle gader, så når der også skal være plads til grønne områder, udeservering, særlige hensyn til folk med handicap og til, at beredskabet kan komme frem, så er det svært også at få plads til cykelparkering.

- Men vi har fokus på det i den byfornyelsesproces, vi har sat i gang, siger hun.

Flere skal tage cyklen

Kolding Kommune har lavet en såkaldt Mobilitetsplan, hvor målet blandt andet er at få flere til at tage cyklen. 

Ved den sidste måling i 2019 tog kun otte procent af koldingenserne cyklen. I 2030 skal det være 21 procent.

Kommunen har derfor indgået et samarbejde med en af landet største eksperter i cykelparkering Pablo Celis. Han er uddannet vej- og trafikingeniør og har sit eget firma i Aarhus.

Han har været på cykeltur i Kolding med forvaltningen for at se, hvordan det står til i byen.

- Cykelparkeringen halter meget langt efter sammenlignelige byer. Det er de forkerte cykelstativer, de er placeret for tæt, og der er få, hvor man kan låse cyklen fast, og det er et problem for folk med dyre cykler, siger han.

Så der er noget at tage fat på, og den proces er altså sat i gang.

Men cykelparkering er ikke kun et problem i Kolding.

- Nej, det er et kæmpe problem i mange byer i Danmark. Vi har været gode til at udbygge cykelstierne og cykler, men der har ikke været fokus på parkeringsforholdene. Slet ikke i bymidten og nær knudepunkter som togstationer og lignende, siger han.

Parkeringshuse som i Holland

Pablo Celis mener, at vi kunne lære noget af Holland. Her har de parkeringshuse med plads til 20.000 cykler og underjordiske cykelparkeringsanlæg ved togstationer.

Skulle det kunne lade sig gøre i Danmark, ville det dog være vigtigt at placere dem de rigtige steder.

- Danskerne er magelige. Vi gider ikke tage en omvej for at køre i parkeringshuset, så smider vi hellere cyklen der, hvor vi skal hen, siger han.

Parkeringshuse til cykler og underjordiske anlæg er dog dyre løsninger. Det kan hverken finansiers via brugerbetaling eller kommunekasserne, så Pablo Celis ser en anden løsning.

- Her skal staten træde til. Banegårdene betjener folk mange steder fra, så det bør ikke ligge hos kommunerne, siger han og fortsætter:

- Politikerne siger, at de vil have flere til at cykle, men de prioriterer kun parkeringspladser til bilerne og ikke til cyklisterne. Det skal tænkes om.

Tak til Thomas Hundebøl fra Kolding for spørgsmålet!

Har du et spørgsmål, så stil det i boksen herunder.

Midtjyllands Lufthavn har godkendt, at Bestseller-milliardæren Troels Holch Poulsen køber den lukningstruede lufthavn i Karup. Det gør gennem sit selskab Heartland, som melder ud, at der er store ambitioner for lufthavnen.

- Hvis aftalen bliver endelig, kommer vi til at gå i dialog med eksterne operatører, som kan bidrage til at indfri det potentiale, som vi ser i Midtjyllands Lufthavn, siger Kasper Reggelsen i pressemeddelelsen om det kommende køb.

Dermed øges konkurrencen måske for Billund Lufthavn, men det bekymrer ikke umiddelbart Dan Prangsgaard, som er kommunikationschef i Billund Lufthavn.

- Det er godt for nordvestjyderne, hvis de kan få en stabil rute til København. Det nyder vi godt af, at vi har i Billund. Så jeg ønsker salget af Midtjyllands Lufthavn velkomment og tænker ikke, at det vil koste os mange passagerer, siger han til tvSyd.

Lufthavnen i Karup er ejet af en række midtjyske kommuner, som ikke har kunnet gøre lufthavnen til en succes.