Danskerne flygter fra landsbyerne - især kvinderne tager benene på nakken
Hvis udviklingen fortsætter, kan der blive tale om helt at nedlægge flere landsbysamfund i Danmark.
Flere yderkommuner har mere end almindeligt svært ved at holde på sine indbyggere.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som TV 2 i samarbejde med datavirksomheden Bisnode har analyseret og samlet i en stor oversigt.
Af befolkningsprognosen fremgår det, at det især er kommuner som Lemvig, Ærø, Struer og Morsø, der står til at miste store dele af sin befolkning frem mod år 2030.
Dykker man længere ned i tallene, viser det sig desuden, at det især er de unge kvinder, som hurtigt vinker farvel til udkanten af Danmark for at søge mod de større byer for at studere.
Det giver en demografisk skævvridning, lyder det fra lektor og kønsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet, RUC.
- Kvinderne er mere mobile. De søger uddannelser og kulturelle tilbud, som oftest kun findes i de større byer. Ser man på udbuddet af forskellige uddannelsesinstitutioner, finder man ikke mange af de uddannelser i yderområderne, hvor der - traditionelt set - bliver optaget flest kvinder, siger Kenneth Reinicke til TV 2.
Biologisk dør landsbyerne hen, når betingelserne for at stifte familie går tabt
Egon Noe, centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på SDU
Også Egon Noe, der er professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, mener, at uddannelsernes placering er den største faktor for kvindernes udflytning.
- Og kvinderne flytter ikke tilbage, for de er nu uddannet i et højt specialiseret område, hvor jobbet også er at finde i de større byer, siger han.
Landsbyen dør, når familierammerne forsvinder
Men det stopper ikke kun ved uddannelserne.
- Der er i øjeblikket en dobbelt urbanisering i gang. Dels ser vi hele bevægelsen fra distrikterne ind til de store universitetsbyer, men samtidig ser vi også en centraliseringsproces efter kommunalreformen, hvor både skoler, offentlig administration og kommunale arbejdspladser bliver rykket til de større byer i kommunen, siger Egon Noe.
Alt dette, mener Egon Noe, er med til at ændre den måde, vi tænker samfund i dagens Danmark. For det, der virkelig betyder noget – og her taler vi især om kvinderne – når man skal slå sig ned et sted, er også, om rammerne for at leve "det gode liv" er til stede.
- Biologisk dør landsbyerne hen, når betingelserne for at stifte familie går tabt. Når skoler og andre offentlige institutioner forsvinder, gør indbyggerne det samme, siger Egon Noe.
Og de mænd, der bliver tilbage i yderområderne, bliver i højere grad hægtet af.
- Hvis man ikke er i stand til at tage en uddannelse eller finde et arbejde, falder ens værdi på kærlighedsmarkedet specielt for mænd, idet kvinder oftere end mænd ønsker partnere med uddannelse og succes på arbejdsmarkedet. Det samme gør sig ikke gældende omvendt og kan afstedkomme en social deroute for mænd, lyder det fra Kenneth Reinicke fra RUC.
Skal byerne nedlægges helt?
I 2014 udarbejdede den selvejende fond Dansk Byplanlaboratorium en rapport til det daværende By-, Bolig- og Landdistriktsministerium. Her var konklusionen, at mange danske landsbyer er blevet så små, at nogle af dem bør fjernes helt, mens andre bør gøres mindre ved at tynde ud i antallet af usælgelige huse.
Og selvom ’nedlæggelse’ i dag stadig er noget af et fyord ude i kommunerne, er det dog en virkelighed, som flere og flere kommuner er begyndt at forholde sig til, lyder det fra fondens direktør.
- Du får nok ikke borgmestrene til at tale om det her under valgkampen, men flere kommuner gør sig de tanker, selvom det er forbundet med en masse svære følelser, siger Ellen Højgaard Jensen, der er direktør i Dansk Byplanlaboratorium
For bare 10 år siden havde samtlige kommuner en vækststrategi, men ifølge Dansk Byplanlaboratorium har flere kommuner i dag set realiteterne i øjnene og prøver nu at finde den bedste løsning på, hvordan man tynder ud i de mere og mere affolkede landsbyer.
- Det er en lang proces, som tager 25 år at føre ud i livet. Kommunen ser på hvilke huse, der skal rives ned, når folk flytter fra dem, ligesom kommunen prøver at hjælpe de borgere, som enten ønsker en omflytning eller blive boende, siger Ellen Højgaard Jensen.
Byråd vil gøre Struer attraktiv
I Struer nord for Holstebro er befolkningen faldet med otte procent ifølge prognosen fra Danmarks Statistik. Ifølge borgmester Mads Jakobsen (V) er der ikke ét medlem i det 21 mand store byråd, som ikke hver dag kæmper for at finde løsninger på problemet.
Udover at se frem til en ny motorvej nord for Holstebro, som vil give mere trafik og nybyggeri, har Struer Kommune også satset på at bevare dagtilbud og folkeskoler ude i de mindre byer, forklarer borgmesteren.
- De tilbud ligger i de byer, vi anser for at have en bæredygtig størrelse, og så sørger vi selvfølgelig for, at den kollektive trafik binder byerne sammen, så familier kan slå sig ned flere steder.
- Men som jeg har sagt flere gange: Det er en stadig kamp og prioritering. Hvis man hele tiden vil gøre mere for alle, så slipper mulighederne op, så prioriteringerne er vi meget opmærksomme på, siger Mads Jakobsen.
Gå selv på opdagelse i din egen kommune herunder: