Kan politikere blive klogere? Og vil eventuel ny viden, der strider mod deres opfattelse, få dem til at ændre holdning?
Disse spørgsmål har en forskergruppe i Aarhus forsøgt at svare på ved at undersøge knap 1.000 danske kommunalpolitikers reaktioner. Resultaterne af deres undersøgelse er ret klare: Politikerne ser bort fra fakta, der strider imod deres holdninger. Også selv om mængden af fakta bliver større.
»Man skulle tro, at en beslutningstager ville være tilbøjelig til at korrigere sine holdninger, når man udvider mængden af information, der klart peger i én retning. Men der sker faktisk det stik modsatte. De bliver mindre tilbøjelige til at fortolke informationerne korrekt, når der kommer mere af den – og det er i strid med, hvad vi forventede,« siger Martin Bækgaard, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han står sammen med en gruppe kolleger bag undersøgelsen, der er blevet udgivet ved British Journal of Political Science.
Resultaterne spiller ind i tidens debat om det postfaktuelle samfund og betydningen af følelser over for fakta i politik. En debat, der særligt er sat på spidsen i USA, hvor Donald Trump ser bort fra klimaforskeres anbefalinger og siden sin indtrædelse har lagt grund til begrebet ’alternative fakta’.
Martin Bækgaard anerkender, at politik i høj grad handler om holdninger. Alligevel mener han, at der fra politisk hånd er grund til i nogle tilfælde også at lade sig lede af fakta.
»Det nytter eksempelvis ikke at lave en folkeskole uden viden om undervisning eller klimapolitik uden viden om klimaet. Når vi skal vælge mellem forskellige alternativer, har holdninger en plads. Men det nytter ikke noget, at den temmelig sikre viden, vi har, slet ikke har en plads i diskussionen.«
Forudbestemt
De knap 1.000 lokalpolitikere blev i undersøgelsen bedt om at vurdere forskellige politiske forslag, efter at være blevet præsenteret for informationer om folkeskoler, hospitaler, vedligeholdelse af veje og genoptræning. Selv om dokumentationen pegede i én klar retning, fastholdt politikerne deres positioner.
»Deres svar var meget afhængige af, hvilken partipolitisk holdning, de havde i udgangspunktet. Dem, der i forvejen var tilhængere af udlicitering og privatisering, mente, at de private var bedst, uanset om det var tilfældet ud fra informationerne eller ej, og også selv om de fik flere informationer,« siger Martin Bækgaard. Undersøgelsen viser desuden, at det gælder politikere fra både venstre- og højrefløjen.
Men det er ikke kun et problem blandt politikere. Forskergruppen har foretaget samme undersøgelse blandt almindelige vælgere, og her er de nået frem til samme resultat. Politikere er altså ’bare mennesker’, der agerer ligesom borgerne. Alligevel siger Martin Bækgaard, at der er forskel på de to grupper:
»Der, hvor vi alligevel kunne forvente en forskel, er, at politikerne er trænede i at blive præsenteret for store mængder information og viden – eksempelvis af deres embedsmænd. De sidder samtidig i en position, hvor man kunne forvente, at de i større omfang kan se sig fri af deres holdninger. Omvendt er det også en gruppe med stærkere holdninger til politik.«
Politikerlede
Af etiske årsager har forskergruppen opdigtet de informationer, de brugte til formålet. Det vidste politikerne godt, hvilket kan have betydning for resultaterne.
– Hvor stort et problem er det for jeres resultater, at politikerne har været klar over, at de informationer, I gav dem, var fiktive?
»Det er en begrænsning ved den slags undersøgelser, at vi ikke kan sige, at det altid sker. Beslutninger i den virkelige verden finder altid sted i en kontekst, hvor mange forskellige faktorer trækker i forskellige retninger. Omvendt kan man sige, at det måske er endnu nemmere i en kompleks virkelighed at lade sig lede af sine holdninger.«
– Der er snart kommunalvalg – hvad kan man bruge jeres undersøgelse til som vælger eller journalist for eksempel?
»Vi finder jo faktisk, at politikerne er på linje med borgerne som helhed, og jeg ville være bekymret for, hvis det blev brugt til at puste til politikerlede. Men det kan måske give anledning til ekstra omtanke, når vi bliver præsenteret for ny viden. Samtidig kan vi jo se, at vi bliver mindre tilbøjelige til at korrigere holdninger, jo mere evidens, vi får i hovedet. Det bør give anledning til at se på, hvordan vi sælger fakta. Eksempelvis i hele vaccinedebatten, hvor en temmelig stor gruppe benægter den ellers temmelig ensrettede evidens om vacciner.«
Fakta eller holdninger? Her er to eksempler fra undersøgelsen:
Private eller offentlige hospitaler?
Lokalpolitikerne blev delt op i grupper og præsenteret for dokumentation for behandlingssuccessen på hospitalet og tilfredshedsgraden blandt patienter. I alle tilfældene pegede informationerne i én klar retning.
I nogle tilfælde scorede privathospitalerne topkarakter, i andre de offentlige hospitaler. Derefter bad forskergruppen politikerne om at svare på, hvilket hospital der klarede sig bedst.
I tilfældet, hvor det private sygehus var bedst på papiret, mente kun 44 procent af dem, der i forvejen var fortalere for den offentlige sektor, at det private eksempel var bedst. Her mente 91 procent af dem, der i forvejen var fortalere for den private sektor, at det private var bedst. Samme billede viste sig, når det offentlige hospital var det bedste.
Private eller offentlige skoler?
I denne del af undersøgelsen blev én gruppe præsenteret for information om forældres tilfredshed med henholdsvis skole A og skole B. En anden gruppe blev præsenteret for de samme informationer, men fik som en tilføjelse at vide, om skolerne var offentlige eller private.
Så snart der ’bare’ var tale om skole A og B, var flertallet klart enige om, at tilfredhedsprocenten var afgørende.
Men når grupperne i tilgift havde fået informationen om privat vs. offentlig, var resultaterne markant anderledes.
I stedet for fortsat at evaluere skolen på baggrund af tilfredshedsprocenter, spillede politikernes forudbestemte holdninger stærkt ind i deres bedømmelser. Både på højre- og venstrefløjen.
Selv om den offentlige skole scorede lavest i målingerne, mente 57 procent af de politikere, der stærkt er fortalere for den offentlige sektor, at den offentlige skole var bedst. Igen er tallene nogenlunde de samme, når den offentlige skole klarer sig bedst.
Hm.. Tankevækkende at vi er så ensporede som mennesker..
Undskyld mig, men det lyder godt nok som en besynderlig undersøgelse. Hvis de politikere, som medvirkede i undersøgelsen vidste at det var opdigtede "facts" de skulle forholde sig til, hvordan i alverden skulle man så kunne forvente sig, der kom noget fornuftigt ud af den undersøgelse?
Det her er mere tragisk end artiklen antyder. Selvom deltagerne vidste at det var fake spørgsmål, der ikke kostede dem noget, kunne de ikke svinge sig op til at svare ud fra fornuft og logik.
Stakkels Danmark..
Her en anden og mere humoristisk forklaring på mekanismerne bag vores modstand mod ændringer ...men ikke desto mindre reel trods humoren.
http://theoatmeal.com/comics/believe
Nu skal man også passe på med, hvordan man indretter forholdet mellem politik og videnskab.
Den religiøse dyrkelse af faget økonomi er et klart eksempel på, hvordan videnskab, der er analyserende på baggrund af fordums tider, bliver misbrugt: behovet for at kunne få en idé om fortiden, selv den nærmeste, er dømt til at mislykkes, og derfor er der ikke anden vej end den politiske: at planlægge, hvad man gerne vil. og finde hensigtsmæssige og realistiske metoder til at realisere det.
Når det kommer til indsigt i faktiske forhold, som f.eks. stigende mængde af co2 og andre drivhusgasser, så kan man til gengæld handle på det, det er jo ikke på den måde en forudsigelse uden for mange ubekendte, de tilsyneladende fungerende naturlove kan ikke sættes ud af kraft.
På masser af andre områder afspejler virksomheden ideologi: hvordan ser vi på mennesket, hvad ved vi tilsyneladende om dets udvikling fra baby til voksen etc. Her bliver det tilsyneladende sværere, fordi liv er dynamisk - og at man ikke, selvom videnskaben konstant forsøger sig med det, kan opstille en forskrift for, hvordan en påvirkning giver et resultat: det ene barn trives under bestemte rammer, som knækker det andet, f.eks.
Politikken må derfor afspejle, da det er noget, vi i det mindste kan iagttage sandheden, at den enkelte kræver kommunikation og indlevelse for at blomstre. Det er ikke mærkeligt, videnskaben har jo påvist, hvordan også floraen påvirkes af at blive talt til.
Katrine Damm har en væsentlig pointe. Jeg håber, forskningen er betydeligt tungere end artiklen lader ane. Ellers kunne jeg forestille mig et andet foskerhold med andre eksempler kunne nå andre resultater.
Ellers så giver forskningsresultatet fuldstændig opbakning til mine synspunkter og holdninger. Det borger i sig selv desværre ikke for den store lødigehed.
Katrine Damm har en væsentlig pointe. Jeg håber, forskningen er betydeligt tungere end artiklen lader ane. Ellers kunne jeg forestille mig et andet foskerhold med andre eksempler kunne nå andre resultater.
Ellers så giver forskningsresultatet fuldstændig opbakning til mine synspunkter og holdninger. Det borger i sig selv desværre ikke for den store lødigehed.
Jamen det var da på tide at sætte tal på det aldeles oplagte. Fakta og videnskab bruges helt sikkert efter forgodtbefindende, og det er vores allesammens tab.
Overskriften sensationaliserer undersøgelsens egne konklusioner, som kan findes under link til British Journal of Political Science. Den første konklusion er at politikere reagerer på samme måder som alle andre mennesker. Så måske Informations journalist bare påviser hvad undersøgelsen også viser, nemlig at såkaldte fakta som underbygger en allerede etableret holdning modtages bedre, end information som er i modstrid til egen holdning. Journalisten kunne have valgt en langt mere kritisk vinkel til at grave i at der er benyttet fiktive informationer og at deltagerne var klar over dette. Desuden bliver dette nævnt ret langt nede i artiklen, og skulle der være en lidt doven eller travl læser, som kun kom halvvejs, så tager vedkommende jo overskriften for gode varer, selvom det ikke er tilfældet. Var selv ved at hoppe på limpinden, men kom heldigvis langt nok ned i artiklen og fik også læst den vedhæftede artikel.
@Christian
"Fakta og videnskab bruges helt sikkert efter forgodtbefindende, og det er vores allesammens tab."
Problemet er, at det ikke altid er populært/smart at benytte videnskab til at lave politik. Et godt eksempel var da man valgte at bruge den nyvundne viden om evolution til at hjælpe evolutionen på "rette" vej, vha. Eugenetik. Det var bla. de tanker som førte til at man i både Danmark og Storbritanien tvangssterilliserede dem man dengang kaldte idioter/åndssvage.
Det minder også lidt om nytteetikken, som er den mest "videnskabelige" etik, og som groft sagt siger, at den rigtige handling er den som giver mest lykke hos flest mennesker. Ifølge nytteetik skal en læge dræbe en rask patient, hvis han har to andre syge patienter som kan blive friske igen, ved at få transplanteret den raske patients organer.
I virkeligheden har vi i dag groft sagt tre former for etik. Nytteetik, "stol på din mavefornemmelse" og "lyt til din gud". Ingen af dem fungerer særligt godt, og derfor lapper man den ene med den anden. F.eks. vil lægen ikke dræbe den raske patient, fordi han "ved" det er forkert.
steffen, nu anser jeg sådan set slet ikke økonomi for at være videnskab, af den simple grund at de "naturlove" de forskellige økonomiske modeller baseres på, alle er opfundet af mennesker, altså er der ingen naturlove i økonomi, men kun menneskelige beslutninger om hvordan samfundet bør fungere, feks er der ikke nogen reel grund til at have vækst, alle mangelproblemer kan let løses med mere fornuftig fordeling, men for økonomer er vækst jo nærmest en absolut betingelse for økonomiens "sundhed" , hvilket vel for længst er modbevist af de massive problemer troen på vækst har medført.
Fra artikel:
»Vi finder jo faktisk, at politikerne er på linje med borgerne som helhed, og jeg ville være bekymret for, hvis det blev brugt til at puste til politikerlede."
Martin Bækgaard.
Der er naturligvis intet der tyder på, at Donald Trump tror på egne 'alternative fakta' eller egne løgne, hvilket derfor er det rigtige ord til at beskrive, hvad det er der foregår.
Donald Trump ser ikke bort fra klimaforskeres anbefalinger, Donald Trump lyver om sin viden om forsknings resultater vedrørende de menneskeskabte klimaforandringer, der er meget stor forskel, Trump som vores hjemlige politikere er overhoved ikke uvidende om fakta, men har klar bagtanke bag Trump og vores hjemlige politikeres løgn og bedrag, vores hjemlige politikere som Donald Trump ønsker at opnå kortsigtede økonomiske gevinster på udemokratisk vis, for at undgå ubehagelige beslutninger på baggrund af deres faktuelle viden.
Det helt store problem ved at, Donald Trump og vores hjemlige politikere lyve om deres viden om de menneskeskabte klimaforandringer er, at det betyder politikere også må lyve om de sikkerhedspolitiske konsekvenser, ved ikke at handle forsvarligt på de menneskeskabte klimaforandringer, det er skruen uden ende, at vores politikere er udemokratisk indstillet.
"Martin Bækgaard anerkender, at politik i høj grad handler om holdninger. Alligevel mener han, at der fra politisk hånd er grund til i nogle tilfælde også at lade sig lede af fakta."
No shit sherlock?
Det, jeg synes, kunne være lige så interessant er, om der er sammenhæng mellem uddannelse og måden ag bruge/misbruge fakta på. Da der ikke - mig bekendt - foreligger en større faktabank på fænomenet, bruger jeg selv samme mavefornemmelse, som de postfaktuelle politikere, og den siger mig, at den manglende faktabasserede beslutningsproces hænger sammen med manglende filosofi- og dannelseskultur. Jeg opfatter det som om, folketinget - på få undtagelser nær - har uddannet sig indenfor økonomi og jura (altså samme uddannelser som embedsmændene har), i stedet for de mere værdibaserede uddannelser som samfund, historie og filosofi. Min påstand er, at de såkaldt dannelsesfag er dem, der sætter folk i stand til at se udover deres egen næsetip, og kunne forholde sig til abstrakte forhold og abstrakte løsninger. Det synes jeg er et større problem, end faktaresistens, der ofte bliver udtrykt som som mantraer eller slogans. Viser den såkaldte politikerlede ikke, at vælgerne over en bred kam godt ved, at sandheden er det sidste, der kommer ud af munden på en politiker, der vil sælge sit budskab.
@Jan Weber
Vi er enige mht. vækst, men selvom jeg kommer fra naturvidenskaben, må jeg korrigere dig lidt. Selv naturlovene i naturvidenskaben, er menneskelige konstruktioner, som er vores bedste bud på at beskrive systemer vi dybest set ikke forstår. Det er økonomi sådan set også. De bruger meget matematik.
Mht. væksten er en af mine yndlingsbeskæftigelser at holde en økonom op på det med uendelig eksponentiel vækst i et lukket system. Så siger de som regel, at de er økonomer og kan forklare hvordan man skaber vækst, men at beslutningen om hvorvidt det er en god ide, er op til politikere (og filosofer). Politikere lytter desværre også til økonomerne når de fortæller om konsekvenserne ved negativ eller stagneret vækst, så det er svært at se at økonomerne ikke har et ansvar. Det var ligesom dem som fik idéen med vækst til at starte med.
PS. Et relevant spørgsmål.
Hvorfor lyver vores politikere?
Årsag og konsekvens.
De menneskeskabte klimaforandringer tvinger kapitalismen i regulering, men vores politikere foretrækker de kortsigtede økonomiske gevinster, da kapitalisme kræver konstant økonomisk vækst for at fungere og det gør den så, indtil politikeres løgn om de menneskeskabte klimaforandringer bliver afsløret, af de tilstødende løgne om de sikkerhedspolitiske konsekvenser, der bliver håndterbare af tilstødende flygtningestrømme, da man ikke har handlet forsvarligt på advarslerne eller fakta om man vil og der udbryder krig.
Nationalisme føre altid til stormagtskrig.
@Vibeke Hansen
Helt enig. De politiske og økonomiske beslutninger på uddannelses og forskningsområdet har det sidste decenie været i den grad biased mod ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. Fag som sprog, kultur- og idehistorie samt filosofi (kort sagt hele humaniora) er blevet underprioriterede og flere fag er lukket ned. Det er til stor skade for dannelse og evnen til at overveje konsekvenser af beslutnigner og handlinger. Der kommer simpelthen til at mangle et kompas for hvad vej, vi på lidt længere sigt ønsker at gå, når man opfatter alle problemer som tekniske uanset de vedrører undervisning, sundhedsområdet, økonomien, miljøet osv.
Allerede da jeg i forrige årtusind studerede datalogi på universitetet, talte vi om, at det er svært at få folk til at opgive en ide, hvorimod det er langt nemmere at få dem til at indoptage en ny. Det betyder, at man ikke skal lave forandringer mod folks opfattelser, men hen ad vejen få dem til at indse, at de nye ideer er bedre end de gamle. Men erkendelsen skal komme fra dem selv. Hvis man anlægger samme synsvinkel her, så skal man ikke tro, man kan få politikere (eller andre) til at skifte deres grundholdninger ud sådan uden videre. Og ærlig talt, så er det vel godt? Har vi ikke netop mistet meget af tiltroen til unge politikere, for hvem politik bare er et skridt på karriere-stigen?
Under alle omstændigheder så, tror jeg, at mennesker og politikere opfører sig sådan, og så er det vel spild at moralisere over det?
Jo flere gange jeg læser den her artikel, desto mere mærkelig lyder den undesøgelse.
Hvorfor skulle man lade sig vejlede af fakta, når man netop har fået at vide at det IKKE Er fakta?
Det bliver ikke forklaret, hvofor det skulle være uetisk, hvis politikerne var blevet præsenteret for fakta?
Også Bækgaards sammenblanding af konklusioner/ betragtninger/meninger lyder ikke særlig videnskabelig.
Ærligt talt bliver jeg i tvivl om den her artikel/undersøgelse er en test af Informations læsere.
- Årh, mon nu også den undersøgelse er så misvisende når det kommer til stykket?
Nu har vi lige haft emnet om "Fake News" oppe eller som vi blev præsenteret for det "alternative sandheder", og hvor de etablerede medier var ved at falde over hinandens ben for at komme først til håndvasken, og vise hvor rene hænder de havde, og ikke mindst stå i spidsen for bekæmpelsen af "Fake News", - der sandelig også var vendt mod "populisterne" som sandhedsfornægtere i højeste potens, foruden disse forfærdelige sociale medier og deres medskyld i f.eks. BREXIT.
Herhjemme kan vi også være med efter vores NEJ til "retsforbeholdet" i EU selv om direktøren for EUROPOL kom til Danmark for at booste valget til fordel for et "JA" til restforbeholdet, og med i "kufferten havde han 3 virkelige "usandheder" til det brug i medierne.
Lad os lige rekapitulere disse 3 "usandheder" han serverede som sandheder:
1) Bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet - med henvisning til bandekriminaliteten i EU!
- Nu har EU med Schengenaftalerne ingen indre grænser, så hvordan den form for kriminalitet, kan være grænseoverskridende indenfor EU virker ret virkelighedsfjern!
2) Bekæmpelsen af international terrorisme indenfor EU's område.
- På daværende tidspunkt havde man kun sølle 350-400 emner i EUROPOL registre for terrorisme, der sidenhen er vokset til lige omkring 4.000, ud af over 500 mio. borgere i hele EU.
Til sammenligning hermed havde Frankrig alene 15.000 registrerede i deres efterretningstjeneste.
Ser vi så på samarbejdet mellem landenes efterretningstjenester, - så ved terrorhandlinger, så sker det helt gnidningsfrit, og vi har selv oplevet det med Djoskar Dukajev i H. C. Ørsteds parken.
3) Her kom så det store slagnummer henvendt især til alle mødrene(kvinderne), bekæmpelsen af pædofili, - det kunne uden tvivl samle og forene kvinderne til at stemme for retsforbeholdet.
Ganske kort efter afstemningen kom der information om både en pædofilring i Norge og på Bornholm, - men det var skam ikke fra EUROPOL, men derimod fra det amerikanske FBI, der gjorde opmærksom på det.
Sandhederne fra direktøren for EUROPOL, Rob Wainwright har altså slet ikke den kvalitet som kræves for at være pålidelige - tværtimod!
Lad os så lige tage en ekstra runde omkring EUROPOL's arbejde; for omkring 6 år siden blev EU frasvindlet over 35 mia. med CO2 kvoter, - men EUROPOL har til dato ikke fundet "fem flade ører" af alle disse mange penge, som skatteyderne har arbejdet og betalt skal til.
- Lad os nu tage "tyren ved hornene" og erkende tidens virkelighed, at vi lever i en tid med "politisk falskhed", som er ethvert demokratis fjende nr. 1 overfor såvel demokratiet, som landenes ledelse mod borgerne og vælgerne i de enkelte lande.
I nuet har vi en regering der ikke blot benytter "mørkelygten" til oplysning om dens handlinger og hensigter, men også benytter en særlig "omvende-regnemaskine" til at får deres regnestykker til at passe når de skal præsenteres, hvis ikke lige de flytter lommeuld første fra højre lomme til venstre, og bagefter i samme snuptag flytter den samme lommeuld tilbage igen fra venstre lomme til højre.
Det kan eksemplificeres således: Først sparer man 2 mia. på sygehusene og lægger dem over til politiet, som man samtidig sparer 2 mia. på og lægger over til sygehusene, for siden at erklære, at man har tilført sygehusene yderlige 2 mia. for at forbedre sygehusene, og samtidig har man tilført 2 mia. til politiet så de får bedre mulighed for at bekæmpe kriminaliteten.
- Du kan selv prøve at spare kr. 500,- på huslejen og lægge pengene til indkøb af dagligvarer til husholdningen, som du samtidig sparer kr. 500,- på, og lægger over til betaling af din husleje, og se hvor meget bedre din bolig er blevet og ligeledes din øgning af husholdningsbudgettet har givet dig af nye indkøbsmuligheder.
Efter den øvelse kommer man til at tænke på salig Professor Tribini på Bakken, der som udråber(rekommandør) for sit teltstade af og til fremhævede ets kvaliteter (nogenlunde citeret) således:
"Nu tror de kære publikum det er svindel og bedrag, - men NEJ kære publikum, det kan jeg forsikre dem om det ikke er, for det er derimod det rene humbug"!
Enig i at overskriften er lidt uretfærdig over for politikerne, al den stund vi alle lider af confirmation bias.
Men som et journalistisk eksperiment er artiklen alligevel ganske interessant: Vi er mange her blandt de ulønnede og frivillige kommentatorer, som lider af en akut politikerlede, som er ved at udvikle sig til en kronisk tilstand. Så at læse, at politikerne er særligt modstandsdygtige over for kendsgerninger bekræfter mange af os i, hvad vi mente at vide i forvejen.
At vi også selv lider af denne tendens til at overse ubehagelige kendsgerninger og holde fast i dem, der passer med vores politiske overbevisninger, er en lidt mere ubehagelig sandhed, som mange af os ikke vil være villige til at indrømme.
For en gangs skyld viser politikerne sig faktisk at være mennesker ligesom alle os andre.
Det store spørgsmål, for mig at se, er at når rationel argumentation ikke er det vidundermiddel, vi har fået at vide, at det er, hvad gør vi så? Skal vi bare acceptere fake news som et uundgåeligt fænomen og lade følelserne styre? Er rationel diskussion blot spil for galleriet? Er det oplyste demokrati virkelig i krise, og skal vi bare undlade at gøre noget ved det?
Store spørgsmål, som vi ikke meningsfuldt kan diskutere, da hverken tilhængere eller modstandere af demokrati vil lytte til modpartens argumenter, uanset hvor rationelle de er.
Med mindre vi snart muterer og lærer at bruge vore frontallapper:
.https://www.information.dk/moti/2010/05/mennesket-ved-udvikle-ny-hjerne?
Hvor er vi dog heldige her i Danmark. Tænk at vi har forskere, der kan nå frem til ligeså epokegørende resultater som Ane i Kæret. Sætningen "Ny forskning/undersøgelse viser", ses dagligt i medierne. Resultaterne af al denne forskning og alle disser undersøgelser er næsten altid så forudsigelige, at en tanke melder sig: Stakkels arbejderklasse og produktive erhverv, der skal betale for denne form for "forskning". Problemet er, at vi efterhånden har så mange "forskere", og de skal naturligvis have noget at rive i. Resultatet af denne overbemanding er mere og mere forudsigelig for ikke at sige intetsigende forskning.
Min pointe er, at det ikke var kendsgerninger politikerne blev forelagt, men opdigtede informationer, og at politikerne var klar over det. Så er det vel ikke besynderligt, at man ikke skifter mening.
Jeg mener bestemt diskussionen/ problematikken vedrørende fakta/fake news, faktaresistens og såkaldte mavefornemmelser er vigtig.
Det er bare den besynderlige artikel/ undersøgelse, jeg undrer mig såre over...
Den ærlighed vores politikere mangler, når de udtaler sig imod bedrevidne dvs. hvor politikere bevist lyver.
Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller lignende, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har femogtyve års jubilæum som selvstændig i år, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system, vores politikere bevist med åbne øjne misbruger på det groveste og lyver om de sikkerhedspolitiske konsekvenser af.
Der er ikke noget at tage fejl af, ingen politiker kan påstå at kunne fremlægge et positivt CO2 regnskab, kloden 'har' fast kurs imod ikke håndterbare menneskeskabte klimaforandringer en sikkerhedspolitisk katestrofe, hvis politikere påstå de ærligt bruger vores kapitalisme i befolkningens tjeneste, så er det blot at bede om at se regnskabet, for det kan politikerne ikke fremlægge tværtimod.
Løgn er løgn og skal ikke forveksles med noget andet, hvilket artiklen ikke bære præg af at tage seriøst, det er det konstante problem denne artikel illustrer, at jounalister mf. i lommen økonomisk på politikerne, med løgne modarbejder befolkningens interesser med.
Med andre ord, der findes ikke 'alternative fakta', da alternative fakta naturligvis er det samme som løgn og bedrag.
Jeg synes det er meget enkelt.
Personligt er jeg fx modstander af privathospitaler, fordi jeg foretrækker at sundhedsvæsenet styres demokratisk, altså at vi alle og ikke blot nogle ejere bestemmer. Så min holdning vil ikke være påvirket af nok så mange data.
Tilsvarende må liberale tilhængere af en minimalstat pricipielt være tilhængere af privathospitaler.
Kun for 'pragmatiske' politikere, der er ligeglad med principper, vil nye fakta kunne påvirke holdningen.
Der findes vist ingen "pragmatiske politikere", desværre for det kunne vi faktisk godt bruge. Det ville være befriende med politikere der havde haft fingrene nede i bolledejen eller som kunne slå et søm i et bræt uden at ødelægge begge dele, men de tider kommer næppe tilbage :-(
Niels Nielsen, overskriften alene er biased, det har du helt ret i. Den tilslører det faktum, at vi alle er stokstædige, når det kommer til at udfordre vores egne fordomme/standpunkter. Man ihukommer Jens Otto Kraghs berømte sætning med en smule nostalgi: "Man har et standpunkt, til man indtager et nyt". (Ikke helt sikkert korrekt gengivet?)
Med hensyn til "hov" - jeg har lige skrevet til Information om en edit-funktion, som mange, inklusive mig selv, har efterlyst. Sikkert hverken første eller sidste gang :-/
Katrine Damm, såkaldt fiktive eksperimenter har med ret overbevisende resultater været udført i mange årtier. Det ændrer ikke ved forsøgsdeltagernes dedikation, at de ved at undersøgelsen /eksperimentet er 'opfundet'.
Helt lavpraktisk kan man fx også se på spil, hvor folk raser over uretfærdigheder, det være sig Bridge, Trivial Pursuit, Matador eller World of Warcraft.
Et berømt/berygtet eksperiment på Stanford University i 70'erne omkring det amerikanske fængselssystem gjorde tilfældige forsøgspersoner til henholdsvis fangevogtere og fanger. I løbet af blot 6 dage havde alle levet sig så meget ind i rollerne, at 'fængselsbetjentene' havde udviklet sig til regulære sadister, mens 'fangerne' faktisk havde påtaget sig rollen som kriminelle afvigere, der troede de faktisk skulle prøveløslades, istedet for at vælge at forlade eksperimentet. Flere oplevede psykiske sammenbrud. Og den opståede ondskab kunne ikke forklares anerledes, end at selve de umenneskelige rammer skabte den, for fangevogtere og fanger var valgt ved lodtrækning.
Det giver ret megen eftertanke, at vi er så påvirkelige overfor scenarier der skabes i vores egne hoveder.
Problemet er, at forskere formerer sig ved knopskydning lige som andet ukrudt F.eks. tidsler. Der bliver brugt meget energi og mange kroner på at bevise fakta. Jeg undres ofte over forskningsresultater som viser det samme som selv mennesker der ikke har en akademisk forsker uddannelse har vidst lige siden de blev konfirmet. Forskning er ikke af det onde. Det sker først når der ikke bliver gjort noget på at rette op på det negative i det forskede emne.
Karl Aage Thomsen, i den henseende er det vel ikke de såkaldt knopskydende forskere der må stå skoleret, men snarere de politikere der indleder undersøgelse på undersøgelse af ting de vil udsætte og trække i langdrag, der er tale om?
I øvrigt er der langt flere økonomiske, (læs NPM) konsulenter, betalt af staten og kommunerne ind over ansvarligheden i samfundsudviklingen, end der er uafhængige forskere.
Det er noget man ser igen og igen i amerikansk politik. Sandheder ignoreres hvis de får "ens egne" til at se dårligt ud. Hvis det at "bevare ansigt" er vigtigere end sandheden, er det vel klart at man vælger de "alternative fakta".
Jeg husker en begivenhed fra da var værnepligtig for snart mange år siden. Vores stue var kaldt ind til premierløjtnanten over at en anden menigs poolkø var blevet smadret. Jeg og hele stuen var vidner, men ham der ejede poolkøen var upopulær og set som en outsider og ham der ødelagde den, i ren og skær skadefryd, var en del af "os". Da jeg skulle vidne, havde jeg intet set.
Det er et spørgsmål om at man er bange for at en accept af sandheden ville, kunne, måske, uha-uha, tænkes at afstedkomme at man mistede social status indenfor ens gruppe.
Jeg synes dog at lige netop med dansk politik, lader det til at være blevet mere og mere sjældent at høre politikere anerkende fejl af nogen slags.
Du har ret, Eva. Schwanenfluegel i, at når en sag bliver for kompliceret, så nedsættes der bare en kommision til at mørkelægge sagen og trække den i langdrag, alligevel har forskerne og så et ansvar, når de påtager sig sådanne opgaver, man kan ikke altid lægge skylden over på politikerne, selv når de er mest manipulerende.
Eva Swanenflu"gen, undskyld jeg kan ikke få skrevet en bedre umlaut..
Jeg kender godt det pågældende psykologiske eksperiment og lignende, og de er skræmmende!
Jeg ser dog ikke helt parallellen til denne undersøgelse/forskning .
Det jeg anfægter er præmissen og logikken i at, hvorfor i alverden skulle man ændre holdning/mening pga fakta, som man har fået at vide er opdigtede.?
Hvorfor giver den "mindst ringe" ikke alle politikere et gratis abonnement, mod at de forsvarer deres politik i spalterne over for almindelige mennesker;-)
Det ville ingen ting koste, men det ville vise deres vilje til dialog med befolkningen ;-)
"A man with a conviction is a hard man to change. Tell him you disagree and he turns away. Show him facts and figures and he questions your sources. Appeal to logic and he fails to see your point." (Leon Festinger, amerikansk psykolog)
I 1950erne infiltrerede Leon Festinger sammen med to andre amerikanske psykologer en sekt, som var ledet af en amerikansk husmor der hed Marian Keech (pseudonym). Mrs. Keech havde modtaget en besked fra astrale eksistenser, som levede på planeten Clarion. De havde meddelt Mrs. Keech, at en stormflod ville ødelægge alt liv på jorden d. 21 december 1954. Sektens medlemmer forberedte sig på dagen ved at afhænde alt deres jordiske gods og betale al deres gæld. (At afviklingen af deres gæld var så magtpåliggende for disse dybt kristne mennesker er et andet interessant træk ved denne kult.)
Da dagen oprandt og intet skete reagerede en del af medlemmerne med skuffelse og tvivl, og de forlod sekten. Et stort mindretal reagerede stik mod al forventning og rationalitet. De blev endnu stærkere i troen og fastsatte blot en ny dato for jordens undergang. Hvor mange gange de reagerede på denne måde er uvist, men sekten eksisterer og virker stadigvæk.
Leon Festinger døbte fænomenet 'kognitiv dissonans'. I bogen 'When Prophecy Fails' skrev Festinger, at der er tale om dissonans, når personen ikke blot forsøger at reducere dissonansen men aktivt forsøger at undgå situationer og information, som kan øge dissonansen.
"Frequently the behavioral commitment to the belief system is so strong that almost any other course of action is preferable." Altså enhver anden kurs end at forlade troen er at foretrække.
"It may even be less painful to tolerate the dissonance than to discard the belief and admit one had been wrong. When that is the case, the dissonance cannot be eliminated by giving up the belief. Alternatively, the dissonance would be reduced or eliminated if the members of the movement effectively blinded themselves tot the fact that the prediction has not been fulfilled." ( When Prophecy Fails)
Mrs. Keech's sekt løste i første omgang problemet ved at fastslå, at katastrofen faktisk havde fundet sted. I himlen i stedet for på Jorden.
Katrine, du er undskyldt :-) For fremtiden kan du jo bare nøjes med at skrive mit fornavn, der er vist ikke andre der hedder det samme.
Du skriver : "hvorfor i alverden skulle man ændre holdning/mening pga fakta, som man har fået at vide er opdigtede? "
Måske var det ikke et godt eksempel jeg brugte med fængsels-eksperimentet, men for mig at se illustrerer det, hvordan man i sit eget hovede kan lade sig fuldt og helt 'forføres' til at tro på en alternativ virkelighed. Deltagerne i eksperimentet havde til enhver tid muligheden for at forlade det, men brugte den ikke.
Mere rigtig kunne det jo ikke være.
Når man debattere mod bedrevidende politiske korrekte, og det gør jeg en del med mere venstreorienterede, så møder jeg ofte personer der trods en fremlæggelse af fakta og dokumentation, fortsat holder fast på deres holdning.
Naturligvis er det ikke kun venstreorienterede, men de er faktisk dem der kan være tungest at debattere med, da deres politiske korrekthed er vigtigst for dem. De skal jo helst ikke give andre ret!
Det kan være kvælende i en forhandling og til tider fører det ikke til nogen løsning.
Det er naturligvis fordi vi er kommet i en tid, hvor man føler politisk nederlag og ringe agt, blot fordi man ikke erkender sandheden, men sådan bør det ikke være.
I mit valg-materiale har altid stået, Troværdighed - Tillid - Anstændighed - Ansvar, og det vil jeg fortsat sætte som det vigtigste man skal leve op til som politisk engageret.
Jeg erkender gerne når jeg tager fejl. Der går intet af mig om jeg tager fejl, men jeg får blot endnu en ny viden. Og netop ny viden skal man til altid kunne erhverve sig. Ingen er alt vidende, og det tager sin person i dag at erkende.
Men hvis vi ikke for venter og kræver dette af vores politikere, og egentlig også af os selv, så bliver vi et meget lille og sølle folk uden indsigt og åbenhed.
Nu er det ikke så ofte at jeg tager fejl. Ganske simpelt fordi jeg gerne sætter mig ind i tingene inden jeg tager holdning.
Johnny F. Andresen, hvilket højreorienteret parti tilhører du? Bare så jeg eventuelt kan lade mine politisk korrekte venstresnoede fordomme gå ud over dig ;-)
I så fald vil jeg foreslå en tidsbegrænset edit, hvor man får mulighed for at rette fejl i fx 10 minutter, hvorefter indlægget låses, så man kan blive stillet til ansvar for sin tekst uden mulighed for at rette yderligere. Derved tvinges man til at argumentere for sine synspunkter - som nu - i stedet for blot at slette eller rette i en tekst, hvor man kommer i uventet modvind.
Det nemmeste (og nok mere simple) ville imo være, at når man trykker "send" (eller "se indlæg") så får man et nyt opslag, hvor man kan se sin tekst i sin helhed, således som den kommer til at fremstå i avisen (wysiwyg), og som man så kan rette til, indtil man trykker "send", hvorefter ens åndfuldheder hugges i beton til evig skam og skændsel.
Ovenistående dobbeltindlæg fra min side var i øvrigt ikke en bug, som man kan beskylde det tekniske team for, men en simpel fejl fra min side (nervøs aftrækkerfinger). Så "hov" er selvreferentielt i dette tilfælde.
Begge mine forslag giver mulighed for at rette den slags dumme fejl.
Johnny F. Andresen
21. september, 2017 - 14:13
Der er stor forskel på venstreorienterede, ligesom der er forskel på højreorienterede, selvom den ofte er vanskelig at få øje på. Det forekommer mig, at vi lever i en tid, hvor højrefløjen har meget travlt med at gentage venstrefløjens fejltagelser fra især 60erne og 70erne, både hvad angår politisk ensretning på universiteterne, dyrkelse af anti-demokratiske tendenser og fornægtelse af kendsgerninger. Fornægtelse af klimaforandring, fornægtelse af systemiske krisecykler, fornægtelse af stigende ulighed og fornægtelse af uproduktiv spekulations destruktive effekter minder forbavsende meget om visse dele af venstrefløjens holdning til Sovjetunionen før sammenbruddet.
Da Sovjetunionen kollapsede benyttede højrefløjen sig af denne logiske begivenhed til at udføre et voldsomt ideologisk angreb på venstrefløjen. Kritikken tog udgangspunkt i venstrefløjens angivelige støtte til fjendtlige og især USA-kritiske magter. F.eks. blev de venstreorienterede krige dæmoniserede som en slags rendyrkede ondskabsfuldheder og personer som Lenin og Che Guevara, var fra nu af blot en slags røde fascister. Glemt var den franske, den tyske og den amerikanske revolutions brutalitet. Min påstand i debatten har i mange år været, at hvis George Washington havde været leder af en afrikansk stat i dag, var han blevet anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved ICC. Og hvad med Robespierre?
Lovprisningen af USA's utallige interventioner i andre lande og forsøget på at bortforklare eller retfærdiggøre en ulovlig krigshandling som interventionen i Irak minder uhyggeligt meget om stalinisternes retfærdiggørelse af Sovjetunionens overgreb på lande i det østlige Europa og i Asien. Fornægtelsen har nået kvalmende højder. (I Danmark nedlagde regeringen Irak Kommisionen, da virkeligheden blev for ubehagelig.)
Neoliberalismen som både økonomiske og politisk teori har opnået en nærmest religiøs status. Med Sovjetunionens kollaps blev alt, hvad der var antitesen til statslig planlægning ophøjet til hellige dogmer. Og det i en tid hvor klimaforandring, truende ressourceknaphed og miljømæssig degradering nærmest skriger på overordnet planlægning. Historien havde nået sin afslutning og kapitalismen havde sejret, markedet og den uendelige vækst blev sat i højsædet.
Indenfor økonomisk teori nåede fornægtelsen af kendsgerninger sit absolutte højdepunkt, da George Bush erklærede at formålet med TARP programmet var "at bevare de frie markeder." (Troubled Assets Relief Program bestod i at The Fed skabte $800 mia for at bail out en lang række Wall St. banker. Nogle af bankerne var Bush endda nødt til at nationalisere.) Bush's fornægtelse af kendsgerninger blev gentaget i alle de lande, hvor man var nødt til at anvende statens penge på at redde den finansielle sektor fra sig selv. Finanskrisen udgjorde en så ulidelig fornægtelse af kendsgerninger, at visse dele af højrefløjen var nødt til at sige fra. På et IMF møde om krisen udtalte Larry Summers: "In four years of reflection and rather intense involvement with this financial crisis, not a single aspect of Dynamic Stochastic General Equilibrium has seemed worth even a passing thought." Hvorefter Summers erklærede, at centralbankerne lavrentepolitik og opkøb af den finansielle sektors værdipapirer gennem quantitative easing ikke havde haft den tilsigtede virkning. Den økonomiske model, som Summers henviste til (DSGE) er alle økonomiske modellers moder - også den danske ADAM model. I Danmark har man nu efter mere end 30 års fornægtelse af, at offentligt forbrug kan have dynamiske effekter, besluttet sig for at inkorporere disse effekter i modellen. Virkelighedsfornægtelsen er blevet for åbenlys og for uhåndterlig. Trods alt et lille lyspunkt.
Det ser dog stadigvæk ud til, at højrefløjens alternative facts i det store hele regnes for bedre end venstrefløjens. Spørgsmålet, som presser sig på, er, hvad der skal til for at slå revner i den neoliberale religion? Ifølge Leon Festingers iagttagelser af en religiøs sekt i USA i 50erne (som jeg har beskrevet ovenfor), reagerer visse mennesker tilsyneladende med dybere fornægtelse, jo mere virkeligheden banker på.
Det undrer mig at der ikke refereres til fx den forskning Dan Kahan har udført, som jo i tråd med - hvad der også nævnes her - siger; at vi alle er underlagt det her fænomen med at ignorere fakta.
Det undrer mig også at forskerne undrer sig over resultatet - hvor uvidende ka' vores forskere tillade sig at være !
De må da ha' hørt om; cultural cognition, cognitive dissonance, confirmation bias, etc. - eller hvad ?
Eva Schwanenflügel
Vi ser frem til at se frem til løsningen på dobbelte poster, hvis de mangler nogen til at analysere koden for bugs, så er vi to pensionister her i huset der sikket ville overveje det, min makker ville sikkert kræve betaling, jeg er lidt mere åben for jeg, går ind for open source ;-)
Hvad journalisterne ikke ved er, at det kan tage mange måneder, sommetider år at lokalisere en bug og fjerne den. Vi taler om tusindvis af kodelinier ofte uden dokumentation og det er fucking svært at fejlfinde og i nogen tilfælde umuligt ;-)
Ivan Breinholt Leth
Jeg er enig i dine kritiske kommentarer vedr. de såkaldte DSGE-modeller i økonomisk analyse – og i øvrigt også i mange af dine øvrige betragtninger. Men ellers synes jeg nok, dine bemærkninger om de økonomiske modeller er lidt vel forenklede. Jeg har eksempelvis lidt svært ved at følge dine ideer vedr. DSGE-modellerne som ”alle økonomiske modellers moder”.
Der fandtes faktisk økonomiske modeller før DSGE-tænkningen slog igennem. En af dem findes i bind 2. af Marx’ Kapitalen - en model som bl.a. den polske ”økonom” Michal Kalecki, der var så heldig aldrig at have studeret økonomi, videreudviklede på innovativ måde, der kombinerede indsigter fra både Marx og Keynes. Hele perioden efter Den 2. Verdenskrig er ellers kendetegnet af udviklingen af modeller baseret på en neo-klassisk læsning af keynesiansk tænkning. Det neo-klassiske element viser sig bl.a. i negligeringen af det finansielle system i modellerne.
Det er først med de ny-klassiske økonomer (Lucas, Barro m.fl.) i slutningen af 1970erne/starten af 1980erne, at DSGE-modellerne begynder at slå igennem i den økonomiske tænkning, og de tidligere makroøkonomiske modeller forvandles i praksis til mikroøkonomiske makromodeller baseret på antagelser om repræsentative agenter, rationelle forventninger osv. Heller ikke disse modeller fokuserede på betydningen af det finansielle system, og i den forstand er der et element af kontinuitet i forhold til de tidligere neo-klassiske modeller. Men der er også forskelle. De neo-klassiske modeller havde trods alt keynesianske elementer.
Så nej, DSGE-modellerne er på ingen måde ”alle økonomiske modellers moder”. Og vi kan glæde os over eksempelvis Summers’ kritik, ligesom jeg værdsætter kritikken formuleret af hhv. Charles Goodhart og Willem Buiter. Sidstnævnte, der tidligere var medlem af Bank of England’s Monetary Policy Committee skriver således bl.a. i et lidet diplomatisk indlæg:
”The Monetary Policy Committee of the Bank of England… contained … quite a strong representation of academic economists and other professional economists with serious technical training and backgrounds. This turned out to be a severe handicap when the central bank had to switch gears and change from being an inflationtargeting central bank under conditions of orderly financial markets to a financial stability-oriented central bank under conditions of widespread market illiquidity and funding illiquidity. Indeed, the typical graduate macroeconomics and monetary economics training received at Anglo-American universities during the past 30 years or so, may have set back by decades serious investigations of aggregate economic behaviour and economic policy-relevant understanding. It was a privately and socially costly waste of time and other resources.”
“Most mainstream macroeconomic theoretical innovations since the 1970s (the New Classical rational expectations revolution associated with such names as Robert E. Lucas Jr., Edward Prescott, Thomas Sargent, Robert Barro etc, and the New Keynesian theorizing of Michael Woodford and many others) have turned out to be self-referential, inward-looking distractions at best. Research tended to be motivated by the internal logic, intellectual sunk capital and esthetic puzzles of established research programmes rather than by a powerful desire to understand how the economy works – let alone how the economy works during times of stress and financial instability. So the economics profession was caught unprepared when the crisis struck.”
“The practice of removing all non-linearities and most of the interesting aspects of uncertainty from the models that were then let loose on actual numerical policy analysis, was a major step backwards. I trust it has been relegated to the dustbin of history by now in those central banks that matter.”
“Charles Goodhart [også fra The Monetary Policy Committee of the Bank of England og fra London School of Economics], who was fortunate enough not to encounter complete markets macroeconomics and monetary economics during his impressionable, formative years, but only after he had acquired some intellectual immunity, once said of the Dynamic Stochastic General Equilibrium approach which for a while was the staple of central banks’ internal modelling: “It excludes everything I am interested in”. He was right. It excludes everything relevant to the pursuit of financial stability.”
(fra Buiter: The unfortunate uselessness of most ‘state of the art’ academic monetary economics, Financial Times, March 3, 2009).
At foretage en undersøgelse som denne forekommer en anelse unødvendigt.
At politikere holder fast i deres holdninger uanset hvor mange fakta, der tilsiger det modsatte, kan enhver konstatere dagligt i de dertil indrettede medier.
Faktaresistente politikere er for længst blevet mainstream, og de skammer sig sgu ikke engang over det.
Henrik Plaschke
Tak for korrektionen. Min tidshorisont var omkring 30 år. Jeg er opmærksom på, at også de klassiske økonomer forsøgte at udtænke modeller, og udviklingen af ADAM startede allerede omkring 1970.
Tino Rozzo, meningen med artiklen var vist at påvise vores egen del i ondskaben.
Er der et eneste menneske, som kan frasige sig at have begået en ond handling, mere eller mindre uforvarende?
Tja.. ja...
The "backfire effect", altså man afviser information, der modsiger ens holdning, og undlader at undersøge manglende i kvaliteten af information, der støtter ens holdning er almindelig kendt og dokumenteret i mange sammenhæng. (https://youarenotsosmart.com/2011/06/10/the-backfire-effect/)
Faktisk ville det overraskende resultat jo være, hvis det lige præcis ikke gjalt for politikere. Igen kommer vi tilbage til det faktum, at politikere er mennesker - på godt og ondt, med alle skønheder og fejl.
Det er jo netop derfor, der er nogle der mener at det godt at begrænse den magt, som politikere har, netop de kan fejle.
@Just Pedersen
Vores politikere fejler kke, vores politikkere lyver om, hvad de ved er sandt.
Det i kære kommentatorer i stort antal, ikke gør jer klart, er at politikere med løgn og bedrag udsætter borgerne for stor sikkerhedspolitisk fare.
Propaganda:
Danmark i FN: Ingen tid at spilde i klimakampen.
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/09/danmark-fn-ingen-tid-spilde-...
Fakta:
Fra link:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«. Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...