Gymnasium tilpasser skemaet til busserne - Sådan har landets køreplaner ændret sig
En stor del af de studerende på Grindsted Gymnasium er påvirket af busnedlæggelser i en sådan grad, at skemaet må tilrettelægges efter det.
Hunden har spist mine lektier. Det er blot én blandt flere klassikere.
Der er mange ting, der kan komme mellem de studerende og deres studentereksamen. Men efter nedlæggelsen af flere lokale busruter er eleverne på Grindsted Gymnasium ekstra udfordret.
- Vi er nødt til at lægge skoledagen, efter at busserne kører, som de gør. Ellers er der nogen, der ikke kan komme hjem, siger rektor, Gitte Vest Barkholt.
Det er den eneste vej frem, for det offentlige kommer ikke med ressourcerne til det, det kan jeg ikke forestille mig.
Niels Agerholm, trafikforsker
Påvirker to ud af tre elever
Grindsted Gymnasium ligger 15 kilometer fra Billund, og to ud af tre elever kommer fra oplandet. Det er derfor altafgørende, at der er en bus, der går frem og tilbage.
Efter kommunalreformen er der blevet skåret på både regionale og lokale busser - henholdsvis 10 og 21 procent -, så skolen har været nødt til at tilpasse sig. Det betyder, at en stor del af de studerende næsten kan tjekke deres skema i busplanen.
(Movia - Sjælland, BAT - Bornholm, Fynbus - Fyn, Sydtrafik - Den jyske del af Region Syddanmark, Midttrafik - Midtjylland, Nordjyllands Trafikselskab - Nordjylland)
- Laver vi dagen længere, er der flere, der er afhængige af, at de kan blive hentet eller selv har kørekort og bil, hvis de skal hjem, siger Gitte Vest Barkholt.
Det gør det også svært at holde temadage eller andre aktiviteter, der går ud over den almindelige undervisning.
Jeg kan vente i op til 50 minutter på bussen, når jeg skal hjem. Der kan man godt sidde og blive lidt småsur.
Simon Krehbiel, 1.g'er
- Man bliver lidt småsur
En af de studerende, der hver dag mærker konsekvensen af nedskæringer i den kollektive trafik, er Simon Krehbiel, der går i 1.g på Grindsted Gymnasium.
- Jeg kan vente i op til 50 minutter på bussen, når jeg skal hjem. Der kan man godt sidde og blive lidt småsur, siger han.
Simon Krehbiel bor i den lille by Hovborg, der ligger i det sydlige Jylland, knap 20 kilometer syd for Grindsted. Og det er især, hvis han har planer, at minutterne snegler sig afsted.
- Jeg ville ønske, at det måske kun var 15 til 20 minutter, jeg skulle vente. Så kunne jeg nemmere nå det, hvis jeg havde en aftale efter skole, siger han.
Hjælpen kommer ikke fra det offentlige
Udviklingen omkring Grindsted er blot et billede på, at den kollektive trafik generelt er gået fra at være meget dækkende til i stigende grad at gå derhen, hvor der er flest kunder i butikken. Det mener trafikforsker på Aalborg Universitet, Niels Agerholm.
- Og det er der flere grunde til. For det første er den kommunale sektor presset på penge, og for det andet er det naturligt, at man i højere grad sætter ind, der hvor der er passagerer, fordi det rykker noget på miljøeffekten, siger han.
Læs også: Går til kamp for busrute
Trafikforskeren tror, at reduktionen af den kollektive trafik kommer til at fortsætte, men at der allerede er skåret næsten helt ind til benet. Ifølge ham bliver det en form for samkørsel, der skal holde landdistrikterne sammen fremover.
- Det er den eneste vej frem, for det offentlige kommer ikke med ressourcerne til det. Det kan jeg ikke forestille mig, siger han.
Ingen busser, ingen uddannelse
Tilbage på Grindsted Gymnasium er de fortsat udfordret af de manglende busforbindelser.
- Den kollektive trafik har stor betydning. Var der ikke nogen mulighed for at komme ind til gymnasiet, så var der unge i området, der ikke ville kunne få en uddannelse, siger hun.
Alligevel forstår hun godt, at det ikke er optimalt at have busser kørende med meget få passagerer.
- Mit ønske er, at der bliver fundet en mere fleksibel løsning, så vi ikke hele tiden skal bruge så lang tid på at kigge i køreplaner og sikre at vores elever kan komme ind til skolen, siger Gitte Vest Barkholt og fortsætter:
- Det er ikke den slags opgaver, der står øverst på listen som rektor.