En ingeniør til kommunen, en dygtig træner til svømmeholdet og handlende i de lokale butikker. Det kan være gevinsten for et lokalsamfund, når flygtninge og indvandrere bosætter sig.

Men ofte overser myndigheder, foreninger og erhvervsliv flygtninges og indvandreres ressourcer.

Det fastslår en ny rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

- Mange glemmer, at der er tale om en win-win situation. Indvandrerne køber ind i butikkerne, deres børn går i skole, og de tager job. Nogle er andda højtuddannede og tager de job, som vi ellers har svært ved at få besat, siger en af rapportens forfattere, Pia Heike Johansen.

Flygtning er afgørende for landkommuner

Flygtninge og indvandrere er især et aktiv for land- og yderkommunerne, hvor de er afgørende for at holde befolkningstallet oppe.

- Mange danskere er i de senere år flyttet fra landkommunerne, men til gengæld er der kommet indvandrere til, siger Pia Heike Johansen. 

- Så det er på grund af indvandring, at affolkningen på landet ikke er endnu værre, end den er, siger hun.

Forskel på indvandring til by og land

Fra 2008 til 2012 er antallet af danskere i landdistrikterne faldet 2,2 procent, men takket være en stigning i antallet af indvandrere er befolkningstallet kun faldet 1 procent.

Rapporten 'Mangfoldighed på landet' tager udgangspunkt i syv land- og yderkommuner.

Den viser, at der er stor forskel på, hvilke indvandrere der er i storbyerne og på landet. På landsplan er der flest indvandrere fra Tyrkiet, Polen, Tyskland, Irak og Libanon.

I for eksempel Tønder er der flest fra Tyskland, Bosnien-Herzegovina, Nederlandene, Rumænien og Ukraine.