tirsdag 12 sep 2023 - Øse
Øse Sangkor: Harmoni Siden 1968
Syng med i et mangfoldigt kor med tradition og nytænkning

Øse Sangkor er et blandet herre- og damekor, der har eksisteret uafbrudt siden 1968.

Vi er heldige at have en inspirerende og dygtig dirigent, en kapacitet som flere burde nyde godt af.

Koret synger tre eller fire stemmigt i forskellige rytmer – primært danske sange, men også andre værker, f.eks. nordiske, engelske, tyske, eventuelt latinske. Det er ikke så svært, som det lyder, men spændende.

I efterårssæsonen fokuserer vi primært på tre til fire julekoncerter. Om foråret deltager vi i et større korstævne, som regel i Varde, hvor vi synger sammen med cirka 100 andre sangere.

Vi øver hver mandag på Nordenskov Skole fra kl. 19:30 til 21:30, afbrudt af en uundværlig kaffepause – altså to timers sundt og hyggeligt samvær.

Hvis du kan synge – og dine omgivelser også mener det – så kom og vær med. Der er ingen egentlig optagelsesprøve. Der er udfordringer for dig, der ønsker det, men koret er så stort (ca. 35 medlemmer), at du nemt kan "gemme dig", indtil du har vænnet dig til "tonen". Den første måned er gratis.

Den nye sæson starter den anden mandag i september.

Formand: Sonja Wraae – tlf: 25607922
Næstformand: Sonja Jensen – tlf: 23485741
Kasserer: Else Jeppesen – tlf: 23608190
Sekretær: Bjarne Majlund Mikkelsen – tlf: 23233010
Dirigent: Flemming Skov – tlf: 2012321

vist 238 gange