fredag 25 aug 2023 - Ansager
Håndbold: Foredrag og showkamp med tidl. landsholdsspiller!
Oplev en dag med håndbold, inspiration og underholdning - og få unik indsigt i Lars Rasmussens utrolige karriere!

SIF Ansager Håndbold slår lørdag den 23. september dørene op i Skovlund Ansager hallen til et hæsblæsende foredrag med tidl. landsholdsspiller Lars Rasmussen, også kendt som "Lille Lars".

Lars Rasmussen var blandt andet med til at vinde EM-guld i håndbold i 2008. Lars har efterfølgende lavet TV-programmet "ZULU HK" sammen med Kristina "Mulle" Kristiansen. Har man ikke set programmet, er det stadig tilgængelig på TV2play.

Under sit foredrag vil Lars fortælle om sin rejse med ZULU HK-drengene, men også om sin egen rejse med herrelandsholdet under Ulrik Wilbek.

Efter foredraget vil SIF Ansager Håndbolds herrer spille en showkamp mod drengene fra ZULU HK. Og hvem ved? Måske Lars selv hopper i spillertøjet og spiller med. Det kan også være at han kommer med sit berømte råb: "What the fuck is going on?"

Alt dette finder sted i hallen lørdag den 23. september. Foredraget starter kl. 14.00, hvor der efterfølgende vil være opvarmning af spillerne, inden showkampen starter kl. 16.00

Billetprisen er 65 kroner, som giver adgang til både foredrag og showkamp. Billetterne købes via: Mobilepay boxen 9572TV

Herefter bliver man skrevet på en liste, som kontrolleres ved hallens indgang på dagen.

Ønsker man selv at have de fysiske billetter, sendes et screenshot til vores mail sifansagerhaandbold@outlook.dk, samt adresse og så bliver de leveret i postkassen. Kontant køb ved Pension Lærkelill.

Følg med i vores facebook begivenhed: https://fb.me/e/1q0Zt1a00 og facebook side: https://www.facebook.com/SIF.Ansager.Haandbold

Vi glæder os til at se folk fra både Skovlund og Ansager, når herrerne skal forsøge at sætte ZULU HK til vægs. Mon det lykkedes?

Køb din billet og kom selv og se.

Med venlig hilsen

Tanja, SIF Ansager Håndbold

Læs mere her: Plakat

vist 363 gange