"Det er som at have tømmermænd" siger Brian "hovedpine, balancebesvær og bare generelt bombet i kroppen".
Men Brian synes dog det har været det hele værd. For de godt 55.000 kr. indsamlet til Børnehavens Støtteforening er et virkelig flot resultat, som Brian er meget stolt over at have været en del af. Pernille Kristensen fra Støtteforeningen fortæller, at der allerede er startet en dialog mellem forening og personale om, hvad der kan bruges i børnehaven. Så børnene har noget at glæde sig til.
Imens sidder Brian hjemme på Søndergade og prøver at komme til hægterne. "Det var sku hårdt" siger han. "Det mest mærkelige var, hvordan min hjerne kogte helt over især 2. nat. Tids- og stedsfornemmelsen forsvandt og jeg følte det hele kørte rundt - også pælene. En spurgte f.eks. hvornår festen sluttede i teltet lørdag aften. Det ku' jeg ikke svare på, fordi jeg mente jeg havde siddet oppe ved siden af teltet og ikke kunne se ind. På et andet tidspunkt så jeg teltet og bordene foran det som et kæmpe spil "sænke slagskibe" og selvom jeg blinkede ekstra med øjnene var bordene stadig de flotteste hangarskibe! Jeg kunne komme med mange mærkelige historier og indtryk fra den nat. Da jeg gik hjem ad Egedalen var det fuldstændig surrealistisk. Jeg ku slet ikke forholde mig til at jeg "bare" havde siddet i Egedalen i de 48 timer. Jeg følte jeg havde været helt andre steder" siger Brian.
Fra Brian skal der også lyde et kæmpe tak til de mennesker, der var ved pælen for at støtte ham igennem de 48 timer. Tak til alle de der har skrevet pælekontrakter og sidst men ikke mindst; den største tak Heino Rasmussen for at skabe dette fantastiske arrangement. For uden ham og han engagement i dette var der ikke sket noget og ingen penge samlet ind. Så stort tak Heino.
Udvalgte nyheder
- Den 12. kl. 20.14Dagplejens julehygge: Smil og fællesskab
Ansager og Skovlund dagplejere fejrede jul med dans, sang og glæde for store og små