lørdag 14 jan. 2023 - Ansager
Juletræsindsamling 2023
Juletræer bliver til flis på Ansager Varmeværk
Juletræer bliver til flis på Ansager Varmeværk Foto: PR
Lørdag den 7. om formiddagen var der mulighed for at komme af med sit brugte juletræ

Julen 2022 er nu officielt forbi - der er i hvert fald ikke mange juletræer tilbage rundt i byerne. Mange juletræer i Skovlund og Ansager blev nemlig lørdag samlet sammen og kørt til Ansager Fjernvarme.

En blandet skare af både børnespillere med forældre, seniorspillere og udvalgsmedlemmer fik i det kølige vejr kørt mange læs juletræer væk. Vejret holdt tørt og indsamlingen blev klaret på 1,5 timer.

Træerne blev afleveret til Ansager Fjernvarmeværk, hvor de senere på ugen blev lavet om til flis og ny varme i radiatoren.

Tak til John Uhd for at troppe op og hjælpe til os med at få fliset.

Tak til Ansager Fjernvarme for et vedvarende og godt samarbejde.

Men den største tak fortjener 6823’s borgere. I modtager vores børn med smil og de kommer jublende tilbage og fortæller om deres oplevelser. De fortæller om slik og kiks på juletræet eller at nogen endda står og venter på at vi kommer forbi og er klar med lidt lunt i gadedøren. Det er guldværd for vores børn og for os!

Tak for jer! Og tak for alle de mange bidrag, som vi har fået, til trods for at nogle af jer ikke har haft et juletræ. Tak! Bare tak!

Vi ønsker alle et godt 2023. Og ses vi ikke før, ses vi i hallen.

Håndboldudvalget

vist 5517 gange