onsdag 7 dec 2022 - Ansager
Danskundervisning lokalt i Ansager
Danskundervisning for østeuropæiske medborgere på Ansager skole under FOF
Danskundervisning for østeuropæiske medborgere på Ansager skole under FOF Foto: Frank Sørensen
Ansager Byudvikling på julebesøg hos danskundervisning for østeuropæere på skolen.

Ansager Byudvikling har været på julebesøg hos danskundervisningen for vore østeuropæiske medborgere. Danskkurset blev oprettet efter at et velkomst arrangement for nye borgere i Ansager, afslørede en stor interesse for at lære dansk. Kurset bliver afviklet af FOF på Ansager Skole.

Ud over at ønske en god jul fik vi fra Ansager Byudvikling også mulighed for at følge op på forløbet. Ud af oprindeligt 20 interesserede, er der nu omkring 10 deltagere tilbage. Bl.a. er nogle af de oprindelige deltagere nu flyttet fra byen. Under vores besøg var der pga. af sygdom lidt færre fremmødte.

Vi fik et godt indtryk af, at kursus deltagerne er meget glade for at kunne lære dansk lokalt, og det er vort håb, at der nok deltagere til at kurset kan fortsætte, efter at det nuværende forløb slutter til marts.

Ulla Bruslund og Frank Sørensen
Ansager Byudvikling.

vist 611 gange