Præsentation: Vikarpræst Pia Søgaard

Søndag den 11. september blev Pia Søgaard indsat som sognepræst i Ansager og Skovlunde sogne i et barselsvikariat for Trine Lydeking.

Pia Søgaard har tidligere været præst i frikirkesammenhæng og har også arbejdet flere år som hhv. lærer og terapeut, men blev i foråret godkendt af Biskoppen til at tjene som præst i folkekirken.

Pia Søgaard fortæller:

- Det har været en spændende rejse at nå hertil, og jeg er glad for at få muligheden for at virke i Ansager og Skovlund Sogne. Det har været et meget positivt møde med menighedsråd og det øvrige personale. Alle har været meget flinke og hjælpsomme. Det føles også næsten som at være på hjemmebanen, da jeg bor i Grindsted og dermed er fra egnen.

- Selvom jeg ”kun” skal være her, mens Trine er på barsel, så er det vigtigt for mig at lære sognene at kende, og jeg glæder mig til at møde flere både yngre og ældre. Indtil nu har jeg nået at hilse på konfirmanderne og deres forældre, haft en del dåbssamtaler og afholdt gudstjeneste på plejehjemmet, så det har været en god begyndelse.

- Jeg synes, at det er en spændende udfordring at forkynde evangeliet for både børn, teenagere, unge og voksne i alle aldre, og glæder mig derfor til den tid, som ligger foran, hvor vi har gudstjenester - ikke mindst i december - for mange forskellige aldersgrupper, men håber også at forskellige aldersgruppe vil føle sig mødt i de samme gudstjenester søndag formiddag.

vist 869 gange  

Udvalgte nyheder

onsdag 15. jul. 2026 - Ansager
Killingen er fundet ved Nørregades Auto
fredag 10. jul. 2026 - Ansager
Læs om Filsø-turen, høstarrangementer, lokale historier og nyt fra menighedsrådene.
søndag 5. jul. 2026 - Ansager
Fire koncerter giver publikum en stemningsfuld musikoplevelse med fri entré fredag eftermiddag