torsdag 25 aug. 2022 - Ansager
Fond: 10 til Forskel giver 10.000 kr/måned
Tidligere vinder af 10 til Forskels månedlige donation på 10.000 kroner.
Tidligere vinder af 10 til Forskels månedlige donation på 10.000 kroner. Foto: PR
Ny mulighed for håndsrækning til lokale projekter fra Spar Nord Fonden

Spar Nord Fonden relancerer nu konceptet 10 til Forskel, som hylder lokale initiativer og sætter fokus på projekter, der gør en forskel. Dermed får lokale foreninger og frivillige i Syd- og Sønderjylland mulighed for at skaffe støtte til nyskabelser og gode initiativer i deres lokalområde.

Med Spar Nord Fondens koncept 10 til Forskel er det nu igen muligt for foreninger og ildsjæle at tilmelde gode og vedkommende projekter til en månedlig afstemning, hvor Fonden sætter 10.000 kroner på højkant. Deltagerne i 10 til Forskel skal selv indsamle stemmer nok til at vinde konkurrencen, der afgøres ved udgangen af hver måned.

- 10 til Forskel er en rigtig god mulighed for at realisere projekter, der samtidig engagerer og skaber sammenhold blandt deltagerne. Hver måned er der 10.000 kroner på spil og en ny mulighed for at realisere projekter til glæde og gavn for det lokale foreningsliv, siger fondsdirektør i Spar Nord Fonden Bo Uggerhøj.

En fælles indsats

Særligt det lokale foreningsliv har de seneste år været præget af følgerne af coronakrisen og begrænsede muligheder for at kunne mødes om fritidsaktiviteter og ikke mindst det fællesskab, de ellers trofast har været en del af:

- Det lokale foreningsliv har brug for en hjælpende hånd til at få hjulene i gang igen, så de gode fællesskaber fortsat kan udvikles og opstå. Det vil vi i Spar Nord Fonden gerne bidrage til, tilføjer Bo Uggerhøj.

Spar Nord Fonden opfordrer alle i foreningsdanmark til at benytte muligheden for at vinde 10.000 kroner til at gøre en forskel.

Nemt at deltage

For at kunne deltage i 10 til Forskel skal en video uploades på www.10tilforskel.dk. Her kan deltagerne præsentere deres projekt, hvem de er, hvad pengene skal bruges til – og ikke mindst forklare hvorfor andre skal stemme på netop deres projekt.

Pressemeddelelse - Spar Nord Fonden

vist 396 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

december