Alle vore instruktører glæder sig til at møde alle deltagerne på de mange forskellige hold.
ZUMBA:
Vi har fået fat i vel nok en af områdets bedste Zumba instruktører Mette Frandsen fra Krogager.
Zumba holdet kører hver onsdage kl. 19,00-20,00 (max. deltager 40 pers.) med start den 18. september og de efterfølgende 10 uger (uge 42 fri). Mette har været instruktør siden februar 2011. Har B1, B2 og Zumbatomic uddannelserne og +1200 Instruktørtimer i bagagen efterhånden.
Mette er garant for en hæsblæsende, svedig, sjov og festlig omgang Zumba, så kom og fest med!
Har man ikke prøvet ZUMBA før, så kom kl. 18:30 på den første Zumba dag den 18. september, så vil Mette give special undervisning og tips. (kræver tilmeding til SA-Hallen på tlf. 7529 7604)
Tilmelding / betaling for deltagelse på efterårets ZUMBA hold foregår fra Skovlund-Ansager Hallens hjemmeside: www.sa-hallen.dk - klik på ZUMBA linket og udfyld tilmeldingsformularen.
Pris ved betaling senest d. 6. september 400 kr, herefter stiger prisen til 475 kr.
For enkelt dags deltagelse koster det pr. gang 50 kr. - dog forudsat at der er plads på holdet.
IN-Door Cykling:
In-Door cykling er fortsat en træningsform, som flere og flere opdager den gode træningseffekt af. SA-Hallen har hold hver dag og fra 14. september kører der også et lørdagshold.
Har du ikke prøvet IN-Door cykling før kan du altid få en prøvetime ganske GRATIS - så skal vore instruktører nok give dig en grundig vejledning.
Kontak Motionscentret og bliv skrevet op til gratis prøvetime.
På gensyn i Skovlund-Ansager Hallens Motionscenter..!
Læs mere her: ansager.info
Udvalgte nyheder
- Den 15. kl. 20.43Ændret afslutning for Maj Touren 2024
Afslutning ved aktivitetshuset 4. juni kl. 19.00, med cykeltur, kaffe, kage og lodtrækning.
- Den 10. kl. 11.38SIF og AIF støtter SA Hallen
Bankoudvalg donerer 100.000 kr til hallens forbedringer og nye aktiviteter