mandag 19 sep 2022 - Ansager
Begivenheden har fundet sted
Udflugt: Mols Bjerge
Trehøje i Mols Bjerge
Trehøje i Mols Bjerge Foto: Wikipedia - Nils Jepsen Copyright
Bustur med menighedsrådet den 19. september 2022 til Nationalpark Mols Bjerge og Byrundtur i Ebeltoft

Afgang fra Sognegården i Ansager kl. 7.45. Kaffe og et rundstykke serveres undervejs i bussen.

Vi kører til Kalø Gods, hvor vi samler vores guide Ole op, som tager os på en Busrundtur rundt om ”Nationalpark Mols Bjerge".

Vi ser Kalø Slotsruin, Kalø Gods og Møllerup Gods, vi passerer ”bjerglandsbyen” Agri med den smukke Middelalderkirke og Stabelhøjene, de to markante Bronzealderhøje. Vi følger kulturudviklingen i Danmark, området vi kører i, er spækket med hellige gravpladser fra Stenalder via Bronzealder til Middelalderkirkerne.

Turen går forbi Porskær Stenhus, Bronzealder høje, Knebel Kirke, her gør vi et stop for at se Bjørn Nørgaards altertavle, Tved Kirke samt General Ryes Skanser, afsluttes via Fuglsø, Egil Fischers Ferieby, Molskroen.

Kl. 13.00 serveres varm mad på Strandkroen ved Ebeltoft.

Vi kører og går derefter en tur med guide rundt i Ebeltoft.

Vi besøger Knebel Kirke med Bjørn Nørgaards altertavle Himmelstigen fra 1999. Både kirkens historie, valg af kunstner og tilblivelsen af kunstværket er en spændende historie, som vil blive fortalt måske 100 år frem i tiden.

Eftermiddagskaffe får vi ved eller undervejs i bussen.

Hjemkomst ca. kl.18.30.

Ansager Menighedsråd

Det praktiske

Pris: 300 kr/person

Vivian Gosch 30287309 email: vivian.gosch@hotmail.dk

vist 183 gange