Vi pakker til Landslejr! Med et års forsinkelse er vi klar til, onsdag i næste uge, at drage til Sletten ved Himmelbjergets fod, for at deltage i Landslejr med 10.000 andre FDF`ere i 10 dage. 28 FDF´ere mellem 11 og 58 år deltager fra FDF Ansager. Og nøøøj hvor vi glæder os!
Ib "flyttemand" fra Ølgod, sørger for transporten af gods til Landslejren for os, og Ansager Turist sørger for person transporten. Så vi er i gode hænder.
At deltage i Landslejren koster en god slat penge. Men sammen med gode sponsorer, - OK, Dag´li Brugsen, Vestjyllands Forsikring, Svineproducent Ebbe Lauritzen, Allans Dinner, ja, så skal vi nok komme helskindet igennem.
Når Landslejr og sommeren er gået på held, er det planen vi skal til at renovere lidt i vores gamle Hytte. Vi er så heldige at have fået et bidrag på 75.000 kr. fra Norlys Vækstpulje, 75.000 kr. fra Nykredit Fonden, 10.000 fra Den Jyske Sparekasse fond. Vi er dybt taknemmelige for de bidrag, det betyder alverden for os.
Vi har stadig ansøgninger ude, da vi har et håb om lidt flere bidrag, for at komme helt i mål.
Men nu skal vi på Landslejr.....følg os på vores hjemmeside, FDF.dk/ansager, hvor vi prøver at få lagt billeder ind fra lejrlivet. Måske sender vi en hilsen hjem via Ansager Info.....hvis i sender slik. ;-)
God og solrig sommer til jer alle fra os alle i FDF Ansager
Udvalgte nyheder
- Den 13. kl. 21.35Tak til OK og Dag'li Brugsen for støtten
Brændstof og el-aftaler gør en forskel for FDF Ansager
- Den 30. kl. 21.17FDF: 15 år i træk
Præmie lotteri fra FDF Ansager - er I klar?