Ansættelsen er ca. 26 timer pr. uge, fortrinsvis på hverdage.
Som rengøringsassistent bliver du en central figur i skolens dagligdag. Ud over rengøringsarbejdet vil der i hverdagene være servering af morgenmad til eleverne.
Vi lægger stor vægt på at få et behageligt og rummeligt menneske, der sætter en ære i, at skolen bliver holdt pæn og hjemlig. Vi forventer, at du har lyst til at blive en del af den helt særlige stemning, der hersker på vores efterskole.
Vi tilbyder et afvekslende og ansvarsfuldt job med familievenlige arbejdstider på en skøn arbejdsplads med højt til loftet, søde elever og gode kollegaer.
Du vil være en del af et mindre rengøringsteam og dine nærmeste kollegaer vil være de ansatte i køkkenet, og køkkenlederen vil være din nærmeste leder. Vi håber også, at du er frisk på at give en hånd med i køkkenet, når der er brug for det.
Opgaven består hovedsagelig i
- Rengøring af fællesområder for eleverne og personaleområder
- Lejlighedsvis hovedrengøring af andre områder på skolen
- Medansvar for at skolen ser indbydende ud i forbindelse med arrangementer
- Forefaldende småopgaver
Dine kompetencer kunne være følgende
- Erfaring fra tidligere rengøringsjob
- Ordentlighed
- Selvstændighed og fleksibilitet
Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har yderligere kvalifikationer, som vil kunne bidrage til skolens liv og dagligdag. Læs evt. mere på vores hjemmeside.
Henvendelse hurtigst muligt til køkkenleder Bente Thorup Matzen 26932226 eller forstander Lars Lærkesen Holm på 60804525. Løn efter kvalifikationer.
Udvalgte nyheder
- Den 17. kl. 09.08Mød Lars Lærkesen Holm på Sognegården i Ansager!
Tirsdag den 26. november 2024, kl. 14.30 - alle er velkomne
- Den 28. kl. 21.36Job: Køkkenmedhjælper
Køkkenmedhjælper søges til weekend- og feriearbejde med opstart snarest muligt