Referat fra generalforsamlingen:
Formand Kirsten Vedstesen bød forsamlingen velkommen – der var fremmødt 38 medlemmer, flot fremmøde.
Punkt 1 – Valg af dirigent & stemmetællere:
Leif Søgaard blev uden modkandidat valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet i henhold til foreningens vedtægter, og løb herefter dagsordenen igennem. Ingen bemærkninger hertil.
Punkt 2 – Formandens beretning:
2021 startede med at alt var lukket ned på grund af Corona, bestyrelsen valgte derfor at aflyse hele forårssæsonen 2021.
Vi genstartede d. 9. sept. 2021 med generalforsamling for regnskabsåret 2020, og ugen efter startede alle "Idræt om dagen" aktiviteter op igen.
Vi fik lige afholdt vores juleafslutning, så blev der igen lukket ned pga. Corona.
Aktiviteterne i foreningen fortsatte dog under hele Corona-epedimien, blot udendørs med ”Gå-fællesskabet 60 Puls” gåture,
som går ture hver onsdag formiddag fra Torvet kl. 9:30, og det fortætter uændret og det er gratis at deltage, 34 personer er registreret under denne aktivitet.
Ved udgangen af 2021 var der 80 medlemmer som havde betalt kontingent.
”Idræt om dagen” blev i efteråret 2021 blevet begunstiget med kr. 15.000 fra DIF og DGIs foreningspulje, som er blevet brugt til medlemsaktivering og fastholdelse af medlemmer.
Formanden takkede alle for den gode opbakning og stemning der er i hallen når vi mødes, samt tak til hallens personale for samarbejdet, og tak til den øvrige bestyrelse for en god indsats.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Punkt 3 – Regnskabets godkendelse:
Årsregnskabet for 2021 blev detaljeret gennemgået af kasserer Bent Haahr.
Årets resultat gav et overskud på kr. 11.289
Regnskabet godkendtes uden bemærkninger.
Punkt 4 – Fastsættelse af kontingent:
Kontingent for medlemmer blev fastsat til kr. 250 for hver ½ sæson
Det blev vedtaget at man fortsat kan købe klippekort á kr. 140 som gælder for 7 x kaffe m/brød
Deltagerprisen for enkelgangs deltagelse blev fastsat til kr. 35 pr. gang, samt kr. 20 hvis man også ønsker kaffe.
Forsamlingen godkendte kontingentsatserne.
Punkt 5 - Indkomne forslag:
Der var ikke indkommet forslag.
Punkt 6 – Valg af bestyrelse som vælges for 2 år ad gangen:
Der var genvalg til de 2 siddende bestyrelsesmedlemmer som var på valg.
Kasserer. Bent Haahr og bestyrelsesmedlem Grete Nielsen, fortsætter således som bestyrelsesmedlemmer i de næste 2 år indtil de igen er på valg i 2024.
Punkt 7 – Valg af 2 suppleanter for 1 år ad gangen:
Valgt blev Inge Gylling og Grethe Hansen uden modkandidater
Punkt 8 – Valg af revisor:
Der var genvalg til Tommy Pedersen, som blev valg for de næste 2 år.
Punkt 9 –Eventuelt:
Formanden orienterede om et hjertestarter kursus for foreningens medlemmer, som blev godt modtaget.
Næste sæsons kalender med aktiviteter for foreningen blev gennemgået, og den nye sæson for efteråret 2022 starter d. 15. sept og varer til den 30. marts 2023.
Foreningens hjemmeside: www.idraetomdagen.dk og forenings Facebook side: facebook.com/idraetomdagenskovlundansager blev gennemgået og vist på mødelokalets Smartboard.
Som afslutning af generalforsamlingen takkede formanden dirigenten Leif Søgaard for god ledelse af generalforsamlingen, og ønskede på gensyn til opstart af ny sæson d. 15. sept. 2022.
Referent: Anni Lauridsen
Efter generalforsamling var foreningen vært for en frokostanretning, kaffe & kage samt øl og vand til alle de fremmødte.
Idræt om dagen har aktiviteter i Skovlund Ansager Hallen hver torsdag fra kl. 9.30 - kl. 12.00 frem til 7. april i år.
Idræt om dagen Skovlund Ansager er vært for DGI´s Bowlsmesterskab for Tripel-hold 2022 - som afvikles i sa-hallen mandag den 21. marts.
