lørdag 26 mar. 2022 - Ansager
Begivenheden har fundet sted
Gymnastikopvisning 2022
Fra gymnastikopvisningen i Skovlund-Ansager Hallen 2018
Fra gymnastikopvisningen i Skovlund-Ansager Hallen 2018 Foto: Karsten Madsen
AIF inviterer til gymnastikopvisning lørdag den 26. marts 2022 kl. 14.30 i Skovlund-Ansager Hallen

Efter længe venten kan vi endelig få lov til at afholde gymnastikopvisning. Vi inviterer derfor alle op i Skovlund-Ansager Hallen lørdag den 26. marts 2022 kl.14.30. Dørene åbnes kl.13.30. Gymnasterne vil være klar med et forrygende show.

Eftermiddagen vil byde på 5 lokale hold lige fra de yngste gymnaster på ”Spilopper” til de ældste gymnaster på ”Motionsholdet”. De forskellige hold vil vise både flot rytmisk gymnastik, spring på AIR-track og trampolin.

Ansager skole

Igen i år har vi lavet et samarbejde med Ansager skole. Det betyder, at 7.,8. og 9. kl. som en del af deres idrætsundervisning har haft gymnastik på programmet og kommer og giver opvisning.

To gæstehold

Udover de lokale hold giver 2 gæstehold opvisning. DGI Sydvest Ynglinge Rep. Piger er et hold for unge i alderen 16-25 år og DGI Ung Syd er et hold med ca 110 gymnaster. Begge hold har gymnaster, som er fra Ansager, og deres opvisninger vil med sikkerhed være tempofyldte og med gymnastik af høj kvalitet!

Fællesspisning

Efter gymnastikopvisningen ca. 17.15, er der fællesspisning i Skovlund-Ansager hallens cafeteria, se nærmere på kommende opslag på Ansager Info.

Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag med stemning, god musik og underholdning for hele familien.

AIF - Gymnastikudvalget

vist 234 gange