Kære foreninger, råd og institutioner i Skovlund-Ansager området.
Vi vil igen gerne invitere jer alle sammen til et fælles foreningsmøde efter en pause på mere end 2 år. Denne gang i Skovlund Kulturhus torsdag den 3. marts fra kl. 18.30-21.00
Som noget nyt skal mødet i år give input til udviklingsrådet og repræsentanterne forud for de lokale foreningers møde med Udvalget for Plan og Teknik i foråret. Her bliver der mulighed for at præsentere emner for P & T udvalget, som har vital betydning for vores lokalområde. Så har I en idé eller et ønske til et projekt, så bring det frem. Måske kommer det i betragtning!
Vi håber, at foreningens formand og et par repræsentanter fra bestyrelsen eller foreningen vil møde op til dette foreningsmøde. Vi starter med tarteletbord, så af hensyn til forplejningen vil vi gerne have en tilbagemelding om, hvor mange I forventer at deltage med.
Sidste tilmelding er den 27. feb. og gerne før til stoejberg@gmail.com . Skriv venligst ”Foreningsmøde” i emnefeltet
Igen i år håber vi på et rigtigt godt og konstruktivt møde, og vi vil gerne lægge op til en dynamisk aften med konkrete tiltag og ideer.
Derfor vil vi gerne bede jer om i jeres forening på forhånd at overveje:
- Bruger vi Udviklingsrådet? (*)
- Er der frafald i foreninger – kan vi hjælpes ad med at få ”frafaldne” tilbage?
- Aktivitetsniveau – er vi eller kan vi komme tilbage til udgangspunktet før corona
- Har vi løftet noget i flok siden sidst?
- Kalenderkoordinering
- Fælles aktiviteter (Løft i flok)
- Konkrete ideer til forøget/ændret aktivitet i området.
- Brug af udviklingsrådet (Tænker vi nogen sinde på det).
(*) Skovlund-Ansager udviklingsråd er en indgang til Varde Kommune. Udviklingsrådet har adgang til at afgive høringssvar i forhold, som vedrører vores områder. Rådet har et lille rådighedsbeløb, som kan anvendes til småprojekter, og rådet kan være behjælpeligt med fundraising og lignende. På mødet vil vi gerne fortælle mere om udviklingsrådet, men vi vil derudover gerne bede jer om på forhånd at tænke over: hvad I kan bruge udviklingsrådet og hinanden til?
Et spørgsmål er:
- Hvor meget mere kan vi løfte i flok?
- Hvad har vi kapacitet til, og får vi det brugt?
- Er der noget, det må gå ud over?
Har I i jeres forening nogle store drømme, visioner eller spændende ideer, som kun kan realiseres, hvis vi løfter i flok?
Skovlund-Ansager Udviklingsråd
Kristian Støjberg (formand), Søren Lydeking, Finn Grundahl, Kitty Gamkin, Peter Breum, Julius Justesen, Hanne Klausen & Inge Thisted.
Udvalgte nyheder
- Den 16. kl. 12.57Udviklingsrådet: Fokus på lokale projekter og kommunikation
Forbedringer på byens sti i Skovlund, og en ny plejeplan for Ansagers smukke Hans Larsens Plads var blandt emnerne
- Den 14. kl. 18.17Broen over Ansager Å ved Stemmeværkspladsen lukket
Midlertidig lukning påvirker adgang