Kvie sø Efterskole søger rengøringsassistent

Kvie sø Efterskole søger en deltidsansat rengøringsassistent, der kan starte den 1. januar 2022

Ansættelsen er ca. 20 timer pr. uge, fortrinsvis på hverdage.

Da vores dygtige rengøringsassistent er blevet lokket til et andet job på skolen, søger vi nu en ny. Som rengøringsassistent bliver du en central figur i skolens dagligdag.

Vi lægger stor vægt på at få et behageligt og rummeligt menneske, der sætter en ære i, at skolen bliver holdt pæn og hjemlig. Vi forventer, at du har lyst til at blive en del af den helt særlige stemning, der hersker på vores efterskole.

Vi tilbyder et afvekslende og ansvarsfuldt job med familievenlige arbejdstider på en skøn arbejdsplads med højt til loftet, søde elever og gode kollegaer.

Du vil være en del af et mindre rengøringsteam og dine nærmeste kollegaer vil være de ansatte i køkkenet, og køkkenlederen vil være din nærmeste leder. Vi håber også, at du er frisk på at give en hånd med i køkkenet, når der er brug for det.

Opgaven består hovedsagelig i

  • Rengøring af fællesområder for eleverne og personaleområder.
  • Lejlighedsvis hovedrengøring af andre områder på skolen.
  • Medansvar for at skolen ser indbydende ud i forbindelse med arrangementer
  • Forefaldende småopgaver

Dine kompetencer kunne være følgende

  • Erfaring fra tidligere rengøringsjob
  • Ordentlighed
  • Selvstændighed og fleksibilitet

Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har yderligere kvalifikationer, som vil kunne bidrage til skolens liv og dagligdag. Læs evt. mere på vores hjemmeside.

Henvendelse hurtigst muligt til køkkenleder Bente Thorup Matzen 26932226 eller forstander Lars Lærkesen Holm på 60804525. Løn efter kvalifikationer.

Kvie Sø Efterskole

vist 381 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 9. okt. 2026 - Ansager
Få slebet knive og haveredskaber, mens du handler i genbrugsbutikken. Priser fra 50 kr.
fredag 9. okt. 2026 - Ansager
Peter Thomsen præsenterer syv vine fra Piemonte med særligt fokus på Nebbiolo-druen.
onsdag 13. maj 2026 - Ansager
Torben Linden tiltræder 1. august 2026 efter otte år som viceforstander i Bramming