Rudi Brink, Lars Nielsen, Boje Teglgaard Jespersen og Niels Kristensen selv lod skægget stå i november, og donerede alle rundhåndet til sagen. De gennemførte oven i købet flot alle fire, og Caféen fordoblede derfor det indsamlede beløb. Mange gæster og venner af huset har også den seneste måned spædet til med bidrag.
I forbindelse med Movember doneres pengene typisk til Kræftens Bekæmpelse. Caféens Venner besluttede dog ret tidligt i forløbet, at pengene skulle gå til Kvie Sø Efterskole. En fest, en udflugt, julegaver eller hvad de unge mennesker nu kunne ønske sig.
16 efterskoleelever og 2 lærere modtog med stor taknemlighed lørdag beløbet. Der blev hygget med kage, chokolade og sodavand. Som det ses, ankom alle juleklædt og med fantastisk godt humør.
Til spørgsmålet om, hvad pengene mon skulle bruges til, foreslog eleven Sophia - som du måske har set under TV udsendelserne fra efterskolen - at de eventuelt kunne gå til fattige børn i et uland, "for vi har jo alt, hvad vi kan drømme om". Hvilken smuk tanke.
Caféen siger TAK for den dejligste dag.
Caféens Venner / Elise & NJ
Udvalgte nyheder
- Den 20. kl. 21.00Jule krocket/krolf stævne
Ansager Krocketklub inviterer medlemmer til julehygge med spil og godter - Den 19. kl. 10.32Ny bro ved ansager å forsinket
Referat fra Skovlund-Ansager Udviklingsråd 12. december 2024