Borgerne har talt

Læserbrev af Kitty Gamkinn (K) 6823

Ingen kender valgets resultat før tirsdag aften. Jeg har politik på hylderne. Og en førsteplads (af 91 Varde-mandater) med flest enige, i TV2s kandidat-test. Det glæder mig, at så mange deler mine mål og vejen derhen, for vores kommune.

I al ydmyghed håber jeg, som kandidat til Varde Byråd, at kunne sige følgende til pressen i morgen aften:

  • Vælgerne har talt. Nu skal løfterne indfries.
  • Borgerne vil have badevandet tilbage i Kvie Sø. Miljøstyrelsens anbefalinger skal følges og ikke kun noteres.
  • Vælgerne vil se Byrådets konkrete initiativ til at fremme indlandsturismen.
  • De små byer vil have byggegrunde i kommuneplanen og bosætnings-strategier omsat til konkrete handlinger.
  • Borgerne i yderkanten af kommunen vil have deres interesser varetaget af Byrådet med samme omsorg, som borgerene i midten af i kommunen. De vil f.eks. ikke være underlagt særlige undtagelser for hensyn på vindmølle- og solcelleområdet eller betale mere for flexjunior.
  • Borgerne vil have kvalitet i skolerne på niveau med landsgennemsnittet. De vil være sikre på, at skoleforliget bliver genåbnet og overbygningerne bevares lige så længe, som skolebestyrelsen ønsker det.
  • Vælgerne i den tidligere Ølgod Kommune vil kvitteres for den store virkelyst, der bidrager så meget til velfærden i hele Varde Kommune.
  • Også skal det være slut med valgplakater hos Vi i Naturen. Vælgerne har nu fortalt, at demokratiet fungerer uden

Kitty Gamkinn, Frifeltvej 12, 6823 Ansager
Mor, pilot, medlem af Udviklingsrådet for Skovlund-Ansager, og Skolebestyrelsen.
Kandidat (uden plakat) til Varde Byråd og Regionen, for Det Konservative Folkeparti.

vist 1016 gange  

Udvalgte nyheder

mandag 12. okt. 2026 - Ansager
Infokanalen er lukket for at undgå støj, der kan påvirke medlemmernes tv og internet.
søndag 11. okt. 2026 - Ansager
Nye medlemmer meldte sig ind ved besøg i Brugsen i Ansager og Min Købmand i Skovlund.
tirsdag 1. sep. 2026 - Ansager
Boliger, beredskab, Kvie Sø, veje, vand, klima og skoleforhold er på Byrådets dagsorden.