mandag 15 nov. 2021 - Ansager
I morgen er en vigtig dag - valgdag
Læserbrev af Marianne Høj Ahlers, Ansager med anbefaling til kommunalvalget

Jeg vil give min anbefaling og stemme til Bjarne Burgdorff fra Nye Borgerlige. Bjarne har på egen krop oplevet hvordan livet kan ændres på et split sekund, da han tilbage i 2001 kørte frontalt ind i en lastbil.

Som Bjarne selv udtaler:

“Et fleksjob giver begrænsninger og sådan vil det være, men som fleksjobber og førtidspensionist har man faktisk også ret til at have fritid. Politik har altid været min store intresse og derfor har jeg valgt at stille mig til rådighed som kandidat”

Bjarne har 4 vigtige punkter som jeg anser for meget væsenlige.

  • Vi vil sikre arbejdsro på skole og dagtilbudsområdet.
  • Der skal skabes rammer for etablering af friplejehjem og gerne seniorboliger.
  • Erhvervslivet skal have grobund for udviking.
  • Tillid, vi skal turde tro på hinanden og vil derfor afvikle unødvendige kontrolfunktioner til fordel for flere varme hænder.

Bjarne har gennem sit lederjob en enorm kompetance omkring samskabende processer han kan bidrage til byrådet med. Han er bosat i 6823 og han har i en årrække været træner i SIF/AIF.

Netop Bjarnes debat indlæg på JV og GoVarde har fået nye emner italesat her under valgkampen.

Venlig hilsen

Marianne Høj Ahlers

vist 428 gange