Min familie og jeg bor på en nedlagt landejendom i den nordøstlige del af Varde Kommune. Vi er 5 stjernet Airbnb-vært og hvert år melder vi alt udsolgt i løbet af få måneder. Fælles for alle vores gæster er, at de søger en base uden for det kommercielle ferieland. De handler ind ved Købmanden, spiser i Pandekagehuset og besøger både Billund og Kysten. Nogen er til kunst i Ølgod og Tistrup, andre til musik i Ansager.
Blandt de mange skønne ejendomme i vores nabolag, står tre stuehuse tomme og forladte. Kreditforeningerne ser ikke positivt på investeringer i den slags ejendomme, så lys i vinduerne har lange udsigter.
I Billund Kommune har man forstået at bringe den slags i spil. Her kan alle ejendomme på mindre end 2 hektar blive et sommerhus. Ikke noget med lange sagsbehandlingstider, for der er slet ingen. Byrådet har besluttet det.
På vestkysten er der bekymring for de store super sommerhuse. Men ville det genere nogen, hvis de blev etableret på forladte landejendomme i indlandet? Kreditforeningerne ville stå i kø for at give lån, men det må vi jo leve med.
De bedste Hilsner
Kitty Gamkinn, Frifeltvej 12, 6823 Ansager
Pilot og kandidat til Varde Byråd og Regionen, fra Det Konservative Folkeparti
Udvalgte nyheder
- Den 23. kl. 14.542024 er politisk i fuld gang
Nyhedsbrev fra Per Thisted, byrådsmedlem
- Den 11. kl. 19.20Lokallisten: Generalforsamling 2024
Ordinær generalforsamling i Lokallisten d. 23. april i Skovlund.