fredag 10 sep. 2021 - Ansager
Tag på tur med Demensgruppen
Vi får en rundvisning hvor guiden viser os museet samt fortæller om livet i gamle dage. Foto: Giveegnens Museum
Onsdag den 22. sep. 2021 er du inviteret med på en halvdagstur til Give-Egnens Museum med rundvisning og spisning
Vi vil gerne invitere alle som har demens tæt på som samlever, barn, hjælpere eller på anden vis.
Hele turen betales af Sundhedsstyrelsen. Demensgruppen har søgt og fået bevilget penge fra deres ”Pulje til aktiviteter for pårørende til borgere med demens”.
Programmet ser sådan ud:
- Afgang fra Torvet Ansager kl. 10.00
- Vi kører den direkte vej op til Give-Egnens Museum.
- Vi får en rundvisning, guiden viser os museet samt fortæller om livet i gamle dage.
- Vi får en lille fortælling om nøjsomhed som i alle kender til. Her vil de vise hvordan man kunne bruge alt. En stegepande der er gået i stykker kunne blive til en fejebakke osv.
- Give- Egnens Museums udstilling er bygget op omkring en hede gård med gårdsplads, stuehus, stald og lade - et frilandsmuseum indendørs.
- Her fortælles om datidens landbrug og det varierede arbejde på gården, fra tørvegravning til husets sysler.
- I en anden afdeling vises de gamle håndværk, som var knyttet til landbruget - smeden, hjul- og karetmageren, tømreren, mureren, bødkeren m.fl. - opstillet som værkstedsmiljøer.
- Desuden rummer museet adskillige andre sider af egnens erhvervs- og folkeliv.
- Særligt skal nævnes den gamle skolestue og det historiske køkken og den permanente tekstilafdeling, husflid m.v.
- Til frokost serveres en platte.
- Vi forventer at være retur i Ansager kl. 16.00
- Der er ingen lift i bussen, så vi kan ikke medtage kørestole.
Vi i Demensgruppen vil meget gerne have dig med og dele turens oplevelser med os. Vi vil på turen fortælle om flere planlagte tiltag i efteråret.
Demensgruppen
Britta, Hanne, Trine og Karsten
Tilmelding til:
Britta Buhl tlf/sms: 24 84 80 51 e-mail: brbu@varde.dk
vist 447 gange
Annonce
Udvalgte nyheder
december