Alle fra 4. klasse og opefter er velkomne!
Vi vil gerne støtte det musikalske børne- og ungdomsarbejde i vores lokalområde ved at tilbyde korundervisning med vores dygtige organist. Ønsket er, at koret på sigt kan medvirke ved festlige lejligheder i kirken mod et honorar.
Koret øver under ledelse af kirkens organist Ruben Karschnick, som gennem de sidste år har arbejdet med sangere fra nogle af Esbjergs bedste kor, bl.a. Treenighedskirkens drengekor, Konservatoriets pigekor og Esbjerg koncertkor.
Repertoiret vil være en blanding af nyere populære sange og salmer.
Inden korprøverne starter, vil der hver gang være en lille snack / forfriskning til korsangerne. Sognegården er åben fra kl. 15.20.
Tilmeld jer venligst senest den 3/10 ved at skrive en kort besked til organist Ruben Karschnick: Tlf. 71534699 eller mail: ruben.karschnick@gmail.com
N.B. Man må gerne prøve helt uforpligtende at være med i koret.
Venlig hilsen
Menighedsrådet og Ruben Karschnick
Udvalgte nyheder
Den 30. kl. 10.24Babysalmesang i Ansager og Skovlund
Musikalsk samvær for babyer og forældre i kirken
Den 27. kl. 14.30Konfirmation i Ansager 11. maj
Se hvem der står på navnelisten