onsdag 25 aug. 2021 - Ansager
Fire km fra vores kommunegrænse bliver grundene revet væk
Læserbrev af Kitty Gamkinn (K), pilot og kandidat til byrådet i Varde Kommune og regionsrådet, Frifeltvej 12, Ansager

Ikke alene har Billund Kommune etableret cykelsti til Eg, men nu lægges der op til at udstykke yderligere 77 byggegrunde i Morsbøl Parken, hvor man kan “bo tæt på naturen”.

Jeg håber, at Varde Kommune vil blive endnu bedre til at udnytte vor nabokommunes velvilje til at strække sig mod den smukke natur omkring Kærbæk og Kvie Sø.

Der kan vi gøre ved at sætte tydelig handling bag visioner om bosætning og indlandsturisme.

Vi skal være svaret på den gode hverdag - med trygge veje til god offentlig og privat service inden for rækkevidde. Vi skal sikre gennemsigtige rammebetingelser og effektiv byggesagsbehandling for de mennesker, der vil bidrage med at udnytte det store potentiale, der ligger i at samskabe med vores nabokommune.

Så giver 2 og 2 pludselig 5. For “Vi i Naturen” vil også vækst og velfærd.

vist 860 gange