onsdag 11 aug 2021 - Ansager
Underskriftindsamling: Støt op om en cykelsti
Forlængelse af cykelstien fra Ansager til Kvie Sø

Vi arbejder på at forlænge den eksisterende cykelsti, der går fra Ansager til Kvie Sø Efterskole, føre den videre til Rideklubben Ansager og binde den sammen med en cykelsti langs Kvievej, videre til Kærbæk og Ansager.

Den nye cykelsti ville være et aktiv for alle os der nyder at gå og cykle i området ved Kvie Sø, tager turen til Ansager eller til rideskolen, og for de turister, der vil opleve området gående eller på to hjul. Samtidig ville en cykelsti binde området sammen og gøre Ansager endnu mere attraktivt at flytte til, og ikke mindst ville skolebørn trygt kunne cykle af sted til skole.

Skriv under, og vær med til at vise Varde Kommune, at vi er mange, der ønsker en cykelsti. Du kan skrive under fysisk rundt om i byen eller via dette link:

www.skrivunder.net/ansagercykelsti

Hvis du har input eller gerne vil tilbyde din hjælp eller et sponsorat i forbindelse med projektet, kan du sende en mail afsted til: ansagercykelsti@gmail.com

Tusind tak for din støtte :-)

Mange hilsener

Cykelsti-udvalget, Marianne Ahlers og Sabina Gandrup

vist 559 gange