Hver fredag indtages stadig i enten Skovlund eller Ansager af en flok dedikerede piger og drenge, der har valgt at deltage i et nyt tiltag for ungdomsspillerne i samarbejdet mellem Skovlund IF og Ansager IF. Op imod 25 unge spillere er således på banen – og betaler et ekstrakontingent for det – når det går løs med træning på et pænt højt niveau for dem, der vil give det en ekstra skalle, og det glæder formand for fodboldafdelingen i Ansager IF, Helle Bryndum Christensen.
- Vi har en ret fantastisk trænergruppe lige nu, som virkeligt går seriøst til opgaven, og som brænder for at gøre fodbold til en god og sjov oplevelse for børnene. Der kommer hele tiden mange gode ideer og forslag på banen, og i det her tilfælde var det trænerne for vores U14-drenge, Kennet Lund og Uffe Lysholt Hansen, der tog initiativet til Fredagstræning, og vi må bare sige, at vi er blæst lidt bagover i forhold til den opbakning, som vi oplever til det, lyder det fra fodboldformanden, der også kan se fordelen ved ekstratræning, mens der er restriktioner på grund af Corona.
- Det er vigtigt, at vi udvikler flere tilbud, der kan være med til at fastholde børnene på banen, og det er endnu vigtigere i en tid, hvor der er andre sociale begrænsninger. Udendørs kan de være sammen og få en masse gode oplevelser, men forhåbentligt kan vi følge op med andre gode ting senere, når indendørssport åbner igen. Lige nu er vi bare vildt glade for, at det her er blevet så godt, og der er noget fantastisk over at se, hvordan en gruppe med forskellige aldre og drenge og piger suger læring til sig, og virkelig vil det. Det handler mest om at have viljen til det, og så lærer vi dem det, de skal lære. Der er mange trænere, som frivilligt er gået med på ideen, og de skal også alle sammen have en tak for, at de bruger tid her, selvom de i forvejen træner deres egne hold. De frivillige løfter i flok her, og det er fedt, når det på den måde kommer ungdommen til gode, siger Helle Bryndum Christensen, som glæder sig til et forår fyldt med masser af bold på stadion.
SIF/AIF
Fakta:
- Fredagstræning i SIF/AIF er for årgangene U10-U16.
- Der træner hver fredag fra klokken 16.00-17.30 i skiftevis Ansager og Skovlund.
- Kontingent er 500 kroner.
- For yderligere info: Trine Eg, tlf: 4094 8309
Udvalgte nyheder
- Den 20. kl. 11.39Højskolesang i Sognehuset: Tradition og Fællesskab
Vi starter højskolesang i Sognehuset torsdag den 5. september kl. 14:00.
- Den 10. kl. 11.38SIF og AIF støtter SA Hallen
Bankoudvalg donerer 100.000 kr til hallens forbedringer og nye aktiviteter