søndag 18 apr 2021 - Ansager
Nye trøjer til Serie 6
AIF’s Serie 6 hold i et spritnyt spillesæt
AIF’s Serie 6 hold i et spritnyt spillesæt Foto: PR
Foråret har ramt fodboldbanerne, og AIF’s hold i Serie 6 indtager dem i et spritnyt spillesæt sponsoreret af PP Nordica Denmark.

Det er altid en fordel at stå godt på banen, og det hjælper PP Nordica Denmark fodboldherrerne i Serie 6 med, da den lokale virksomhed har sponsoreret et helt nyt spillesæt til andetholdet. Med base i lokalområdet leveres fiberløsninger til byggeindustrien i både ind- og udland, så derfor ved PP Nordica Denmark om nogen, at der skal stærke forbindelser til. PP Nordicas fiberprogram spænder således over en bred vifte af applikationer til betonkonstruktioner. Herunder alt fra konstruktionsarmering, revnekontrol og over til brandsikring.

Så er det lige, om det nye spillesæt gør Serie 6 stærke som beton. AIF’s fodboldudvalg takker i hvert fald en trofast sponsor for støtten.

Fodboldudvalget, AIF.

vist 841 gange