Det har været en langvarig og ret bemærkelsesværdig proces.

I august gav Allan's Dinér det første bud på hotellet i samarbejde med Kristian ”kok” Holdt. Buddet blev sidenhen forhøjet til kr. 2,7 mio. - og denne gang fra Allan's Dinér alene. Et bud, som i øvrigt har været offentligt kendt af mange længe.

Ved generalforsamlingen på hotellet den 1. december blev det ved afstemning besluttet at sælge stedet til bedste pris.

Den 18. december kontaktede Allan bestyrelsen for at høre, hvorvidt der var taget beslutning. Da det ikke var tilfældet udbad han sig en afklaring inden den 24. december.

På et bestyrelsesmøde afholdt præcis den 24. december mødte to personer op med et mundtligt bud. Jeg undrer mig. Er det god skik og ordentlig forretningsgang? Allan havde forud for mødet givet et bestyrelsesmedlem mandat til at ringe tilbage til ham, såfremt bestyrelsen skulle have modtaget højere bud. Denne mulighed blev underkendt i bestyrelsen. ”Nej, han har budt”.

Samme eftermiddag blev Allan ringet op af et bestyrelsesmedlem, som kunne fortælle, at ”vi går med de andre”. Allan forklarede også her, at han ønskede at byde over. ”Det kan vi ikke, vi går med de andre”.

Først dagen efter (25. december) erfarede Allan, at buddet lød på kr. 2,8 mio. - og efter at have talt med flere anpartshavere, afgav han et skriftligt bud på kr. 2,9 mio.

30. december fik han besøg af formanden for bestyrelsen, og det forlød, at han ville tage sagen op igen, og at ”man gerne så Allan overtage hotellet”.

Som nogle af jer sikkert ved, besidder Allan ikke verdens bedste tålmodighed, så i dag - lørdag den 9. januar - søgte han igen svar. Han ringede til formanden for at høre, hvordan sagen stod til. Formanden mente selv at have gjort alt, hvad der stod i hans magt, men ”hotellet går til de andre”.

Der er intet odiøst i, at Allan's Dinér forsøger at opkøbe en konkurrerende virksomhed til lavest mulige pris. Det er ren forretning. Allan har på intet tidspunkt i forløbet givet udtryk for, at han ikke ønskede at byde højere, hvis det blev nødvendigt.

Der er til gengæld noget yderst odiøst i, at bestyrelsen ikke forsøger at sælge til højeste bud.

Til mit kendskab skal en bestyrelse gennemføre de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er i dette tilfælde anpartshaverne og deres samlede vilje. Tilliden til, at bestyrelsesmedlemmerne i denne proces har arbejdet for det fælles bedste, må da være brudt. I må have mig undskyldt, men jeg får nærmest indtryk af, at det hele er iscenesat. Under alle omstændigheder kan der ikke være tale om ”helt rent trav”.

Hvad var der mon hændt, om man havde sat en professionel ejendomsmægler på salget?

Når der ses bort fra den uprofessionelle håndtering, synes jeg, at det er vildt ærgerligt for byen, at Allan's Dinér ikke måtte få lov til at give et højere bud. Uanset hvad Allan og Maja beskæftiger sig med (catering, Caféen, Møllen) sker det med stor succes og professionalisme. Oven i købet giver de altid igen til byen, når de rundhåndet donerer til mangt og meget. Det ville have været helt optimalt med dem bag roret på Ansager Hotel og Hytteby.

Når der i stedet meget snart igen præsenteres flotte planer for både hotel og hytteby, skulle det undre mig meget, om ovennævnte historik er med til at fremme opbakningen fra byen.

Anette Jensen